Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks tager til Hvidovre

White Hawks tager til Hvidovre

08.10.18

Af Jesper Larsen

I morgen tirsdag stiller Frederikshavn White Hawks op til mødet med Hvidovre Fighters velvidende, at man med en sejr kan konsolidere sig på Metal Ligaens andenplads og holde snor i Rungsted Seier Capital på førstepladsen. Og selv om turneringen er ung, og meget kan ændre sig over sæsonen, så er der allerede nu god grund til at kigge på placeringerne. Efter kampen søndag aften har White Hawks nemlig spillet 9 kampe og er altså halvvejs mod at have spillet 18 kampe, hvorefter deltagerne til årets Final 4-stævne skal findes. Nogle erindrer måske, at høgene ikke nåede at være med i pokalturneringen sidste år. Efter den ret solide indledning på dette års Metal Liga, ser det langt bedre ud for frederikshavnerne, og en sejr og Hvidovre Fighters vil lune.

Hjemmekampen mod Rødovre Mighty Bulls var en rutsjebanetur af de større. White Hawks var bagud to gange, og langt ind i tredje periode lignede det en udesejr til Mighty Bulls. Men så satte hjemmeholdet en vanvittig slutspurt ind, og man fik scoret nogle sene mål, der altså gave en 4-2 sejr. Helt exceptionelt formåede høgene i den kamp at lave tre mål i undertal. Det ser man sjældent, og selv om Rødovre sjuskede i stor stil i sine powerplays, så siger det noget om fighterviljen hos høgene.

Dale Mitchell er kommet til fra Odense, og det er ikke nogen hemmelighed, at White Hawks fans ofte har set sig sure på ham. For at sige det mildt. Det billede er heldigvis vendt, og fansene har taget ham til sig. Det forstår man godt. Tre mål og en assist mod Rødovre giver medvind, og Dale Mitchell er blevet en klar publikumsfavorit i Nordjyske Bank Arena.

I morgen aften må både Mitchell, Cam Spiro, Christopher Frederiksen og alle de andre meget gerne bygge videre på den gode form. Hvidovre Fighters er på forhånd spået at gå en svær sæson i møde, og de ligger da også i den tunge ende af ligaen. Ikke desto mindre har de for vane at give White Hawks problemer – især hjemme på egen is – så det er ikke en walkover, der venter høgene.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.