Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks tabte grundspillets sidste kamp efter straffeslag

White Hawks tabte grundspillets sidste kamp efter straffeslag

10.03.20

Frederikshavn White Hawks spillede her til aften den sidste kamp i grundspillet. Kampen var på udebane, hvor modstanderen var Rødovre Mighty Bulls.

White Hawks fik en glimmerende start på kampe og allerede efter små 4 minutters spil, kunne Dane Fox give White Hawks en føring. Aleksandr Bumagin og Dane Fox lavede et overlap nede i højre hjørne af angrebszonen, hvor sidstnævnte snød 3 af hjemmeholdets spillere, inden han sendte pucken op i nærmeste målhjørne. Trods en overtalssituation til White Hawks hen imod slutningen af perioden, blev der ikke ændret på stillingen inden første pause.

Akkurat som i første periode, fik White Hawks spillerne også en drømmestart på anden periode. Der var ikke spillet mere end 2 minutter, da hjemmeholdet blev udspillet inden 2-0 scoringen. Flot samspil mellem Anders Eriksson og Patrick Madsen, endte med en afslutning fra sidstnævnte. Her blev pucken styret det sidste stykke ind i målet af Radim Piroutek til 0-2.

Kort efter fik White Hawks og Albin Lindgren en udvisning for en hooking. White Hawks spillerne overlevede undertalssituationen, men kort efter lykkedes det for hjemmeholdet at reducere. White Hawks spillerne havde lidt problemer i egen zone og fik spillet pucken ned bag eget mål. Her var Matthias Asperup kvik og erobrede pucken og spillede den videre til Marko Virtala ved nærmeste stolpe. Han fik ekspederet pucken på tværs til Steffen Klarskov Nielsen, der kunne score i et halvtomt White Hawks mål.

Tredje periode lignede længe en målløs forestilling. Men desværre for White Hawks, lykkedes det for hjemmeholdet at udligne til 2-2 i næstsidste minut. Igen var det trioen Marko Virtala, Steffen Klarskov Nielsen og Matthias Asperup, der udspillede White Hawks defensiven med sidstnævnte som målscoren.

Ingen af holdene formåede at afgøre kampen i den forlængede spilletid, så sæsonens sidste grundspilskamp skulle afgøres på straffeslag. Efter 4 forsøg til hvert hold, var Marko Virtala ene om at score og dermed sikrede han også sejren til Rødovre Mighty Bulls.

Dagens resultat betyder at White Hawks ender på 5. pladsen i grundspillet og vil starte et eventuelt slutspil med 0 points. Aalborg Pirates starter med 4 points, Herning Blue Fox med 3 points, SønderjyskE har 2 points, mens Rungsted Seier Capital vil starte med et enkelt point.

 

Kampen i tal
Rødovre Mighty Bulls – Frederikshavn White Hawks 3-2
(0-1)(1-1)(1-0)(0-0)(1-0)

03:39 0-1 Dane Fox (Bumagin & Frederiksen)
22:19 0-2 Radim Piroutek (Madsen & Eriksson)
27:32 1-2 Steffen Klarskov Nielsen (M. Virtala & Asperup)
58:19 2-2 Matthias Asperup (Nielsen & M. Virtala)

Skudstatistik: (6-8)(7-6)(9-5)(1-0)(1-0)

Udvisninger:
Mighty Bulls: 3x2 min.
White Hawks: 2x2 min.

Hoveddommere: Mads Frandsen & Liam Sewell
Liniedommere: Andy Dalton & Simon Møllgaard

Af Claus Aagaard

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder