Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks skuffer igen

White Hawks skuffer igen

17.01.20

Af Jesper Larsen

Alexandr Bumagin gjorde comeback, da Frederikshan White Hawks her til aften mødte Odense Bulldogs. Russeren noterede sig for to assists, men resultatet blev alligevel, som det har været i de kampe, han ikke har været med: White Hawks måtte tabte. 

Starten af kampen var dramatisk. Bulldogs´ Martin Larsen fik en straf på 5 minutter for checking to the head, og så var han færdig for resten af kampen. Herfra er der kun at sige, at der forhåbentlig ikke var tale om bestilt arbejde, for forseelsen blev begået mod Kristian Jensen, der for første gang var tilbage på Fynø efter den store ballade i efteråret.

Første periode sluttede uden scoringer, men syv minutter inde i den anden, kom Bulldogs foran. Jack Walker var målscorer. Knap fem minutter senere kunne Mads Larsen udligne. Da var Høgene i powerplay, og det blev altså eksekveret kontant. I slutningen af perioden bragte Yannick Vedel Odense foran igen, og kun fire minutter ind i den sidste periode kom de grønklædte også foran med to mål. Henry Hardarsson stod for målet. Og så fornemmede man, hvor det bar hen. Nikolaj Krag fik reduceret med 2 minutter og en sjat tilbage i en situation, hvor White Hawks var i overtal og i øvrigt havde taget Galansky ud af kassen. Men mere kom der ikke ud af det skind. White Hawks taber 2-3 og kan notere, at de taber for anden gang i Odense i denne sæson. Det har ingen andre hold præsteret. Og så kan det da nok være, at horisonten ser mørk og dyster ud for frederikshavnerne. Fire nederlag i træk har man nu, og lige pludselig ser top fire ret svært ud.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder