Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks skal rejse sig mod Odense Bulldogs

White Hawks skal rejse sig mod Odense Bulldogs

17.10.19

Af Jesper Larsen

Close, but no cigar. Frederikshavn White Hawks var tæt på at indtage Metal Ligaens førsteplads, men måtte til slut se Aalborg Pirates vinde det prestigefyldte nordjyske ishockeyderby med 4-2. Og så er facit i stedet, at piraterne stikker en smule af, og lægger afstand til sine frederikshavnske konkurrenter.

Vi, der var til stede i Gigantium i tirsdags, gjorde flere former for erfaringer med de to hold. For det første var det mere end åbenbart, at begge hold råder over gode spillere. Meget gode, endda. White Hawks leverede eksempelvis en flot førsteperiode, hvor man i flere sekvenser spillede flot ishockey med en hurtig og målsøgende puckomgang. Havde heldet tilsmilet holdet en anelse, havde man vundet den periode. Især Søren Nielsen – igen – og Tadeas Galansky viste sig frem og var vigtige. Til gengæld så man også, hvor White Hawks fik problemer. Det går for eksempel slet ikke – i en kamp, hvor marginalerne er små – at man i powerplay tillader modstanderen at score. Og det var heller ikke optimalt, at det skete på en fejl fra Mads Larsen, der i fremdrift tabte pucken til måske den mest giftige af alle modstandere, Martin Højbjerg. Og så må man nøgternt konstatere, at Pirates topspillere slog til, høgenes gjorde ikke. Allerbedst så man netop dette i en situation, hvor Aalborgs dygtige center Julian Jakobsen totalt snørede Dane Fox og fik denne til at begå en strafbar forseelse i angrebszonen. Det står på side 1 i ishockeybogen, at man ikke laver den slags. Men Dane Fox gjorde, og det kostede straks et mål. Desuden fik samme Fox en badebillet, da holdet havde allermest brug for ham. Det var ikke godt.

Det bedste man kan sige om nederlag i Metal Ligaen er, at de heldigvis hurtigt kan glemmes, for der venter altid en ny kamp. Fredag aften er White Hawks i Odense for at møde Bulldogs, og det er en kamp, der på forhånd også har været talt en del om. Det var jo netop mod Odense, at den mest mediedækkede Metal Liga-incident fandt sted. Jeg taler naturligvis om Kristian Jensen alt for hårde tackling på Lucas B. Rasmussen. Nu er hjemmebanen byttet rundt, og Odense Bulldogs tager imod i Vin Med Kant Arena. Herfra skal der lyde et ønske om, at White Hawks får fair play fra publikum. Jensens tackling er der sagt nok om, men resten af holdet bør ikke lide under det dramatiske efterspil, der har ramt Kristian Jensen og Frederikshavn White Hawks.

Som fan af Frederikshavn White Hawks er du egentlig ret heldigt stillet. I tirsdags sndte webredaktionen live fra Pirates-opgøret. Det var en gestus til alle dem, der ikke selv kunne være til stede. Fredag aften er der follow up på den hændelse. Igen tager flittige Michael Eriksson turen og guider dig igennem en spændende ishockeyaften. Kampen spilles klokken 19.30 og kan altså følges på White Hawks´ Facebookside. Glæd dig.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder