Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks sejr i første bronzekamp

White Hawks sejr i første bronzekamp

12.04.19

Frederikshavn White Hawks fik en drømmestart i jagten på sin 6. medalje indenfor de seneste 7 sæsoner. Cam Spiro scorede kampens første mål efter små 4 minutters spil, efter en assist fra William Boysen. Kort efter scoringen fik White Hawks en overtalssituation, da hjemmeholdets Kelin Ainsworth fik 2 minutter for en tripping. Trods masser af skud mod hjemmeholdets målmand Ronan Quemener, lykkedes det ikke for White Hawks at udbygge føringen. I periodens sidste minut var det så værterne fra Aalborg Pirates, der fik muligheden i overtal, da Evan Jasper lavede en slashing.

 

Pirates fik ikke noget ud af sit powerplay, hverken i de resterende sekunder af første periode eller i det første minut af anden periode. Kort efter at White Hawks igen blev fuldtallige, kom de også i overtal. Denne gang var det Mikkel Høbjerg der måtte varme bænken i udvisningsboksen, efter en cross-checking. Modsat første periode, fik White Hawks aldrig sat ind kvalificeret afslutning ind mod modstanderens mål.

 

Pirates var i første halvdel af anden periode langt mere målsøgende end i første periode. Efter lidt mere end 9 minutters spil gav det også bonus, da Jeppe Juhl Korsgaard fik udlignet til 1-1.

 

Scoringen til hjemmeholdet virkede som et lille wake-up call hos White Hawks spillerne, Der gik ikke mere end 2 minutter, før Cam Spiro gav White Hawks endnu en føring, efter en assist fra Rasmus Søndergaard.

 

White Hawks spillerne var nu igen ovenpå og med kun 3 minutter tilbage af perioden, blev det også 1-3. Denne gang var det Dale Mitchell der var på pletten, efter assists fra Evan Jasper og Jeppe Holmberg. Scoringen blev også den sidste i en periode, hvor White Hawks startede skidt. Således blev man i de første 10 minutter noteret for blot et enkelt skud på mål. Da hjemmeholdet udlignede, vågnede spillerne op og fik afsluttet i alt 5 gange, hvoraf de 2 gav en scoring.

 

Ingen af holdene formåede at score i tredje periode og dermed trak White Hawks stikket i den første kamp. Fortjent sejr til White Hawks, der i store perioder var bedste mandskab på isen. Med 2 stolpeskud undervejs i kampen, kunne sejren have været større.

 

Retur kamp i morgen i Frederikshavn klokken 17.00 – HUSK at der er gratis adgang til kampen.

 

Kampen i tal:
Aalborg Pirates – Frederikshavn White Hawks 1-3
(0-1)(1-2)(0-0)

03:52 0-1 Cam Spiro (Boysen)
29:31 1-1 Jeppe Juhl Korsgaard (Speling & Jakobsen)
31:17 1-2 Cam Spiro (R. Søndergaard)
37:52 1-3 Dale Mitchell (Jasper & Holmberg)

Skudstatistik: 24-20 (6-8)(12-6)(6-6)

Udvisninger:
Pirates: 3x2 min.
White Hawks: 1x2 min.

Tilskuere: 2749

Hoveddommere: Jacob Grumsen & Jens Chr. Gregersen
Liniedommere: Frederik Sønderberg & Henrik Gandrup Haurum

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.