Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks på svær mission i Herning

White Hawks på svær mission i Herning

13.02.20

Af Jesper Larsen

Årets Metal Liga-grundspil nærmer sig sin afslutning. Frederikshavn White Hawks har otte kampe tilbage, inden regnskabet gøres op og kvartfinalerne skal fordeles. Fem hjemmekampe og tre udekampe står på programmet, inden playoff starter, og Høgene er fredag aften i Herning for at genere blue Fox og sætte en kæp i hjulet på deres ellers ret gode form. Jeg ved godt, at uldjyderne tabte til Aalborg Pirates i tirsdags, men inden da havde en serie af gode resultater sørget for, at herningenserne på sikker vis havde indtaget ligaens andenplads.

Hvis Bumagin, Fox, Frederiksen og alle de andre nykårede pokalvindere har ambitioner om at overtage Hernings plads lige under Aalborg Pirates, så skal man slå Blue Fox fredag aften. Der er i skrivende stund fem point imellem de to klubber, så det kan bestemt nås. Til gengæld har White Hawks også kun fem point ned til Esbjerg Energy på sjettepladsen, så kampen om top-fire er intensiveret og ret spændende.

Hvis man tager Final 4-kampene med, så har White Hawks fire sejre i træk. Og fredag aften skal det vise sig, hvor bærende vinger pokalsejren gav Jari Pasanens unge drenge. Forhåbentlig er der selvtillid nok til endnu en gang at rejse fra Herning med fuld gevinst, og i så fald venter der en meget interessant Metal Liga-afslutning, hvor Høgene med fem hjemmekampe vil have gode muligheder for at forbedre sin øjeblikkelige placering.

Herning Blue Fox – Frederikshavn White Hawks spilles fredag aften klokken 19.30, og du får naturligvis et længere referat her på sitet umiddelbart efter sidste fløjt.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder