Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks nederlag i dramatisk 3. semifinale

White Hawks nederlag i dramatisk 3. semifinale

31.03.19

Allerede straks fra kampstart var der drama på isen. I kampens andet minut blev William Boysen sendt i bad for en boarding på Mathias Rønbjerg. Da hjemmeholdets Frederik Høg samtidig fik 2 minutter for roughing, skulle der spilles 4 mod 4, og herefter 3 minutters overtal til Rungsted Seier Capital. De nåede dog kun at være i overtal i et minuts tid, så fik Rasmus Andersson en slashing begået mod Christopher Frederiksen. Men kort efter fik Alexander Bumagin 2 minutter for en hooking og hjemmeholdet var igen i overtal, nu 4 mod 3. Da alle udvisninger var overstået var stillingen stadig 0-0. 

Første periode var en jævnbyrdig affære uden de helt åbne målchancer, indtil de sidste 4 minutter. Her slog hjemmeholdet til med 2 hurtige scoringer på bare ét minut. Først lidt klumpspil inde foran Tadeas Galansky, hvor pucken til sidst endte over stregen. Nikolaj Rosenthal blev noteret for scoringen. 58 sekunder senere blev det 2-0, da Joonas Hurri tog chancen udefra og overlistede Tadeas Galansky. 

De 2 hurtige scoringer slog dog ikke White Hawks spillerne ud og Mathias Mølgaard var hurtig med en reducering til 2-1, da han udnyttede en returpuck fra Thomas Lillie. En vigtig scoring inden anden periode. I den resterende del af perioden var White Hawks endda et par gange tæt på en udligning. 

Første periode blev desværre afsluttet med en dum White Hawks udvisning i angrebszonen. Det var David Friedman der lavede en holding, så hjemmeholdet kunne starte anden periode i overtal. De fik dog ikke noget ud af sit powerplay. Det gjorde White Hawks i øvrigt heller ikke, da de et par minutter senere fik deres første overtal i kampen. Ian Brady var ellers tæt på, da pucken efter et slagskud drønede lige forbi den ene stolpe. 

Lidt over halvvejs i perioden kom Rungsted igen i ovetal, da Ian Brady fik en udvisning for at skyde pucken direkte ud af banen, fra egen forsvarszone. Dette udnyttede Charlie Sarault til en 3-1 scoring. I øvrige den første powerplay scoring fra Rungsted i denne serie. 

Scoringen gav et momentum til hjemmeholdet og White Hawks var sjældne gæster nede ved Thomas Lille i Rungsted målet. Det blev dog til en stor chance til Thomas Søndergaard inde foran Thomas Lillie. Cam Spiro burde havde udnyttet sin store chance til en reducering, da han i periodens sidste minut var alene mod Thomas Lillie. Men pucken ramte stolpen. 

I tredje periode skulle White Hawks for alvor frem på banen, for at fremtvinge først en reducering og måske senere en udligning. Allerede efter 3 minutter havde Cam Spiro en stor chance, da han vendte rundt på en tallerken og fik afsluttet, men han blev grebet ud af Thomas Lillie. Senere i perioden kom White Hawks i overtal og her fik Thomas Søndergaard en stor chance, men misbrugte. Kort efter at hjemmeholdet blev fuldtallige, lykkedes det Alexander Bumagin at reducere til 3-2, efter en kongepasning fra Cam Spiro. 

Rungsted Serier Capital virkede nu en smule rystet og en udvisning til hjemmeholdet kort efter reduceringen, gav ekstra krudt til White Hawks spillerne. Der gik heller ikke mere end 25 sekunder i overtal, før der igen kunne jubles i White Hawks boksen. Her havde Christopher Frederiksen nemlig udlignet til 3-3, efter et par smarte driblinger, inden han sendte pucken ind bag Thomas Lillie. 

Nu var det White Hawks der havde overtaget styringen i kampen, men det lykkedes ikke for alvor at spille sig frem til de helt store chancer. Til gengæld fik Nikolaj Rosenthal en stor chance, da han i næstsidste minut fik en breakaway, men her fik Galansky reddet. 

Stort set alle havde nu indstillet sig på en 4. periode, bortset fra et par enkelte Rungsted spillere. I kampens allersidste sekund lykkedes det nemlig for en helt fri Nikolaj Rosenthal at score til 4-3. Utilgiveligt at han kunne få lov til at være så fri, så langt henne i kampen. 

Trods kampens resultat, kan White Hawks spillerne tage bussen hjem med den overbevisning at Rungsted kan besejres på udebane. Han man bare haft lidt mere af det held som Rungsted besidder, havde man ikke været bagud i denne serie. 

Stor tak til de fremmødte supportere, som kampen igennem støttede White Hawks spillerne. Med sådan en opbakning er det en fornøjelse at spille på udebane. 

Med dagens sejr bragte Rungsted Seier Capital sig foran 2-1 i semifinalen, hvor næste kamp spilles på tirsdag i Frederikshavn.

 

Kampen i tal:
Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks 4-3
(2-1)(1-0)(1-2)

16:00 1-0 Nikolaj Rosenthal (Sarault & Daly)
16:58 2-0 Joonas Hurri (Jensen)
17:44 2-1 Mathias Mølgaard (Brady & Topholt)
31:33 3-1 Charlie Sarault (Fredriksson) PP
50:40 3-2 Alexander Bumagin (Spiro & Grønvaldt)
50:25 3-3 Christopher Frederiksen (Spiro & Larsen) PP
59:59 4-3 Nikolaj Rosenthal (Sarault & Fiddler)

Skudstatistik: 23-27 (9-11)(6-5)(8-11)

Udvisninger:
Seier Capital: 5x2 min
White Hawks: 4x2 min, 1x5+20 min (Boysen) Game miscunduct.

Tilskuere: 1864

Hoveddommere: Jacob Grumsen & Thomas Buchardt Andersen
Liniedommere: René Jensen & Andreas Weise Krøyer

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder