Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

WHITE HAWKS MØDER SØNDERJYSKE

WHITE HAWKS MØDER SØNDERJYSKE

24.02.18

Af Jesper Larsen

Det startede som en hvirvelvind, det udviklede sig tæt, men det endte heldigvis med en sejr til Frederikshavn White Hawks, da man fredag aften gæstede Ørneborgen i Herlev og mødte Eagles. Den knebne gevinst på 4-3 sikrede, at høgene stadig er i spil til at løbe med Metal Ligaens vigtige tredjeplads, der giver fordelen af hjemmebane, når kvartfinalerne skal spilles om kort tid.

Pludselig fungerede høgenes overtalsspil. Sådan må man tolke beretningerne fra kampen, hvor flere af høgenes mål blev scoret, mens man var en spiller i overtal. Det har ellers været en mangelvare igennem det meste af sæsonen, og det er mere end glædeligt, hvis den yderst betydningsfulde del af spillet er faldet på plads. Og så noterer man sig, at Mads Larsen – den skudstærke back – endelig fik produceret. Det blev endda til to mål for Larsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der på tilskuerpladserne i Nordjyske Bank Arena ofte har været en undren over, at samme Mads Larsen alt for sjældent har skudt på mål. Selv når chancerne har været til det. Forhåbentlig har han fået gang i både selvtillid og målinstinkt.

Henrik Eriksson – den svenske forward – var ikke med mod Herlev. Han var kommet til skade i forbindelse med træningen op til kampen, men han er med igen søndag eftermiddag, hvor høgene tager imod SønderjyskeE. Konditionerne i den kamp er de samme som i fredags. Kun en sejr tæller, hvis man selv vil afgøre sin endelige placering i dette års turnering.

Kampen spilles klokken 15.00, og dørene åbnes klokken 13.30.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.