Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks møder Rungsted

White Hawks møder Rungsted

06.01.20

Af Jesper Larsen

Nå, men det gik da meget godt. Frederikshavn White Hawks kom tilbage på vindersporet, da man i fredagens udekamp mod Herlev Eagles kørte en ret sikker 4-1 sejr hjem. Og det er præstationer af den type, der er brug for i øjeblikket, for Metal Ligaen snerper til, og holdene lige under White Hawks rører for alvor på sig. Havde Høgene ikke fået alle tre point mod Herlev, havde man sat andenpladsen over styr, og det samme scenario står man ansigt til ansigt med, når endnu en udekamp venter tirsdag aften i Rungsted mod Seier Capital. SønderjyskE, Esbjerg og Rungsted er alle kun to point efter White Hawks, så der kan virkelig rykkes rundt på stillingen, hvis ikke Jari Pasanens tropper er oppe på dupperne fra start.

Rungsted har egentlig haft en noget broget sæson. I lange perioder af Metal Ligaen har holdet ligget i den tungere ende, men især i de sidste to måneder har holdet bevæget sig mod toppen. Men i Frederikshavn husker man naturligvis tydeligt, at de to hold mødtes for nogle få uger siden. Ved den lejlighed vandt White Hawks hele 7-2, og det kunne faktisk være blevet endnu værre, hvis effektiviteten havde været bare en anelse større hos Fox, Bumagin og alle de andre pointslugere. Man skal ikke regne med en gentagelse tirsdag aften. Rungsted er for stærke til den slags resultater, når de spiller hjemme i Bitcoin Arena, og så må man antage, at styrkeforholdet mellem de to hold ikke er plus fem til White Hawks. Kort sagt: Der er sat vand over til en spændende dyst mellem to hold, der begge har ambitioner om at snuppe pladsen lige bag Aalborg Pirates.

Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks spilles tirsdag klokken 19.00.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder