Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks møder Blue Fox

White Hawks møder Blue Fox

10.08.19

Søndag eftermiddag tester White Hawks formen i endnu en træningskamp. Turen går til Herning, hvor de blå ræve står klar til at tage imod høgene.

I torsdags tabte White Hawks hele 4-0 til lokalrivalerne fra Aalborg. Der var meget positivt at tage med fra den kamp, og medaljerne bliver ikke uddelt i august måned.

De nye spillere, minus Patrick Madsen, kom godt i gang på holdet, og så var der også mange positive takter fra de ”gamle” spillere. Santeri Suistio spillede med stort overblik og overskud, og Mathias Mølgaard stemplede ind med samme vildskab og aggressivitet som vi kender ham.

Sportschef Jari Pasanen skal se mange forskellige kædeformationer an det næste stykke tid, og i morgen bliver en ny mulighed. Det er altid spændende i disse optaktstider, hvor mandskaberne i Metal Ligaen skal finde den rette form til ligastarten om en lille måneds tid.

White Hawks stiller med samme mandskab som i torsdags, hvor vi samtidig forhåbentlig får lidt mere af Patrick Madsen at se. Han fik tidligt brusebad i Aalborg, hvor Jeppe Jul uheldigvis kom til skade i et hændeligt uheld.

Det betyder også at Alexander Bumagin endnu ikke er på plads i Frederikshavn. Vi forventer han lander i Aalborg Lufthavn i næste uge, når papirerne er tikket ind fra ambassaden i Moskva.

Der er kampstart i Herning søndag klokken 14:00.

Af Michael Kristensen

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.