Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks led nederlag i Esbjerg

White Hawks led nederlag i Esbjerg

12.01.20

1316 tilskuere så her til eftermiddag White Hawks tabe for første gang på udebane i 2020. Efter to udesejre i træk på Sjælland, blev Vestjylland stopklodsen for den statistik. Esbjerg trak sig sejrrigt ud af opgøret med 3-1.

Første periode forblev målløs i Granly Hockey Arena, hvor White Hawks ellers havde et par gode chancer. Førstekæde var i eftermiddag uden russiske Bumagin, og i stedet havde Kristian Jensen fået pladsen sammen med Frederiksen og Fox.

White Hawks fik chancen i overtal efter godt fire minutter, men inden det rigtigt kom i gang, var det Patriuck Madsen der måtte gå den tunge gang med en høj stok. De helt store chancer udeblev, selv da Travis Brown blev sendt til afkøling i to plus 10 minutter.

Bedst som man troede at anden periode også ville ende målløst, kom der for alvor gang i sagerne mod slutningen af perioden. Jesse James Mychan bragte vestjyderne foran med 1-0 med knap otte minutter tilbage af perioden, da han udplacerede Tadeas Galansky. 

Små to minutter var den ny strukturerede førstekæde på spil. Dane Fox, assisteret af Frederiksen og Jensen, scorede på en sprællende Kasper Krog i hjemmeholdets bur. Stor jubel blandt de medrejsende White Hawks fans, hvor en lille busfuld havde taget turen denne søndag eftermiddag.

De måtte dog hurtigt få armene ned igen, da der blot gik 41 sekunder inden Esbjerg igen bragte sig foran. Zach Pochiro havde sidste stok på skiven. Ærgerligt vi ikke kunne holde momentum fra udligningen.

White Hawks skulle derfor angribe i tredje periode, og det blev da også til chancer. Desværre var der ikke rigtig bid i afslutningerne, og i stedet slog hjemmeholdet til og bragte sig foran 3-1 med knap otte minutter igen. Kaptajn Rasmus Søndergaard sad i straffeboksen, og så kunne Niklas Andersen gøre det til to-måls føring for Energy.

Nu så det for alvor svært ud for høgene, og Mads Larsen måtte blot 19 sekunder senere en tur ud i straffeboksen. Det undertal overlevede vi heldigvis, og håbet levede stadig for vendelboerne, om end det så svært ud. Godt bakket op af de medrejsende fans, forsøgte White Hawks at sætte et pres ind i de sidste fem minutter.

Godt to minutter før tid tog coach Pasanen en Time-Out, men lige lidt hjalp det. White Hawks nederlaget betyder at det for alvor snerper til i toppen af tabellen, hvis man lige ser bort fra Aalborg Pirates. Lokalrivalerne tabte dog i dag til den absolutte bundprop Odense.

Næste opgave for White Hawks er på tirsdag, hvor vi igen skal besøge Ørneborgen og Herlev.

Kampen i tal:
Esbjerg Energy – Frederikshavn White Hawks 3-1
(0-0)(2-1)(1-0)

32:13 1-0 Jesse Mychan (Pochiro & Andersen) PP
24:02 1-1 Dane Fox (Frederiksen & Jensen)
34:43 2-1 Zach Pochiro (Pedersen & Andersen)
52:25 3-1 Niklas Andersen (Vinther & Pistilli)

Skudstatistik: 23-30 (6-10)(12-11)(5-9)

Udvisninger:
Energy: 6x2 min, 1x10 min (Brown)
White Hawks: 7x2 min

Tilskuere: 1316

Hoveddommere: Jacob Grumsen & Michael Nielsen
Liniedommere: Henrik Gandrup Haurum & Lasse Dahlerup

Af Michael Kristensen

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder