Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

White Hawks blev sat på plads

White Hawks blev sat på plads

01.11.18

Af Jesper Larsen

Metal Ligaens nummer to og fire satte i aften hinanden stævne i Nordjyske Bank Arena. Frederikshavn White Hawks er nummer to, og har fire sejre i de sidste fem kampe. SønderjyskE er nummer fire og har ligeledes fire sejre i de sidste fem kampe. Og selv om der inden opgøret var hele syv point imellem de to hold, så forventede man en yderst lige og intensiv kamp. Det er det nemlig altid, når Danmarks nordligste og sydligste klubber tørner sammen. Og så var Mario Simioni tilbage i den arena, hvor han de forgangne to år har haft det store ansvar. Og det var uden nogen nævneværdig succes, kan man vist roligt sige.

Den første periode blev indledt i et drabeligt tempo. Der var masser af tacklinger og meget spil i midtzonen. Helt ekstraordinært faldt der ikke et eneste skud mod mål fra nogen af holdene i de første tre minutter. Det sker sjældent. Og ret kuriøst var det også, at det første skud der overhovedet havde retning mod mål faktisk også gik ind. Det stod SønderjyskE for, og det var Phil Marinaccio, der havde sidste stok på. Hjemmeholdet kom egentlig også til nogle chancer, men den sidste aflevering sad oftest skidt. Derfor så man det udsædvanlige scenario, at SønderjyskE førte 9-1 i skud efter et kvarters spil. Alligevel ikke ofte White Hawks kun har et skud på mål efter 15 spillede minutter. Det blev der dog rettet en anelse op på i løbet af de sidste minutter, især fordi SønderjyskE blev ramt af nogle udvisninger. Høgene kom tæt på en udligning, men målet kom aldrig, og så kunne holdene gå til pause med stillingen 0-1.

Man kunne godt forestille sig, at der var blevet talt med store bogstaver i høge-omklædningsrummet. Den første periode var ikke prangende. Indledningen på den anden blev dog noget mere opmuntrende for publikum i Nordjyske Arena. Hjemmeholdet var en tand mere aggressive, og de kom også frem til nogle ret store chancer. Og 3 minutter og 34 sekunder ind i midterperioden kom så den fortjente udligning. Ian Brady sendte et skud mod mål, der ikke satte nye fartrekorder, men Patrick Gailbraith i SønderjyskE-buret så aldrig pucken, og så brød jublen ud blandt White Hawks fansene. Hjemmeholdet var bagud 1-9 i skud, men ændrede totalt det billede og var en overgang foran 14-9. Men flere mål kom der ikke ud af det skind, og selv om SønderjyskE i store dele af perioden havde nok at gøre med at forsvare sig, så stak de af og til afsted på nogle farlige kontraer. De fik også scoret, men det blev ikke på en kontra. Høgebacken Mads Larsen var i puckbesiddelse bag eget mål og blev presset af T.J. Moore. Denne væltede tilsyneladende Mads Larsen, og publikum var ret sikre på, at der skulle dømmes en udvisning. Den kom bare aldrig, og T. J. Moore sagde tak for det og sendte pucken ind bag Tadeas Galansky til en ikke helt forståelig udeføring.

Skåret ind til benet så var aftenens kamp en af de ringere, som White Hawks har spillet i denne sæson. Masser af dårlige pasninger og ustruktureret opspil blev blandet med et ret ineffektivt powerplay, og så skal man altså få problemer, og det fik høgene. Bedst som man troede på, at et større pres ville blive sat ind, fik SønderjyskE tilkendt et temmelig tvivlsomt straffeslag, og det udnyttede Rod Pelley usvigeligt sikkert. Så stod det 1-3, og med små ni minutter tilbage på uret, troede selv den mest optimistiske tilskuer ikke på en mirakuløs vending. Og lyset blev slukket definitivt, da SønderjyskEs Mads Lund opsnappede en dårlig pasning fra høgeforsvaret. Han fik en friløber mod mål og havde ingen problemer med at score på Galansky. Man kan roligt tale om et antiklimaks i Frederikshavn, hvor mange ellers havde set frem til, at White Hawks igen kunne tage Metal Ligaens førsteplads. Nu varer det et stykke tid, får den igen er inden for rækkevidde.

Kampen i tal:

Frederikshavn White Hawks – SønderjyskE 1-4 (0-1, 1-1, 0-2)

Målscorere:

3.06:                   0-1: Phil Marinaccio (Pelley, Lund)

23.35:                 1-1: Ian Brady (T. Søndergaard)

30.34:                 1-2: T.J. Moore

50.38:                 1-3: Rod Pelley (straffeslag)

57.44:                 1-4: Mads Lund

Tilskuere: 1243

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.