Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Velbesøgt pressemøde hos White Hawks

Velbesøgt pressemøde hos White Hawks

09.05.19

Det var et yderst velbesøgt pressemøde der sidst på eftermiddagen blev afholdt i Nordjyske Bank Lounge. Det store fremmøde vidner i stor grad om interesse for vores ishockeyhold i Frederikshavn, og vi er utrolig stolte over den opbakning der gang på gang bliver vist når vi ind imellem afholder disse pressemøder.

I dag kunne de mange fremmødte opleve to forlængelser af kontrakterne i trænerstaben, og en helt ny spiller til truppen. Derudover var der også en forlængelse af en af spillerne fra sidste sæson, og der blev samtidig præsenteret en af de spillere vi tidligere har offentliggjort som ny spiller i White Hawks.

Træner Jari Pasanen og White Hawks er det rette match. Det kan vi roligt sige efter det første år med finnen ved roret. Pasanen har leveret varen, og er med sin professionelle tilgang til tingene en yderst respekteret træner. Derfor kan vi også med stolthed præsentere Jari Pasanen som træner og sportschef i White Hawks for de kommende fem sæsoner. Med det budget der bliver lagt får Jari råderum over at stille en slagkraftig trup som han 100% bestemmer. Jari Pasanens kone flytter permanet til Frederikshavn til sommer, og planen er at de begge vil blive i byen i mange år ud i fremtiden, da de er meget glade for at være her.

Vi har også forlænget kontrakten med assistenttræner Frederik Åkesson for et år. Vi har været yderst tilfredse med det arbejde Frederik har leveret sammen med Jari, hvor han, udover at være en dygtig sparringspartner, også har fået nogle af hans idéer ind på holdet. Vi ser et rigtig godt team i de to på trænerposten, og glæder os over det er lykkedes at have Frederik Åkesson i boksen yderligere en sæson.

På spillersiden har vi fået tilgang af den 22-årige vestjyde Søren Nielsen, der er født og opvokset i Esbjerg. Søren Nielsen kommer til Frederikshavn efter to sæsoner i Odense, hvor han blev noteret for 66 point i 90 kampe. Det er også blevet til to guldhjelme i barndomsklubben Esbjerg, så det er en særdeles spændende center spiller vi får tilført i truppen til den kommende sæson. En hurtig offensiv spiller, der trods sin unge alder allerede har fået sin debut på det danske ishockeylandshold.

Derudover kan vi oplyse at vi har forlænget kontrakten med finske Santeri Suistio. Finnen kom til Frederikshavn i sidste sæson, og har spillet på et rigtig højt niveau. Det er en spiller der vægter det defensive højt, og han har imponeret med et stort overblik, og en god spilforståelse. Han blev bedre og bedre som sidste sæson skred frem, og vi ser meget frem til at have Santeri Suistio i truppen igen i 2019/2020. Han er lige nu hjemme i Finland, men vender retur til Frederikshavn omkring sommerferien.

For små 14 dage siden præsenterede vi Patrick Madsen som ny spiller i White Hawks. Han var også taget til pressemødet for at blive vist frem over for de fremmødte. Vi glæder os til at se Patrick i august i Frederikshavn.

 

 

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.