Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Truende nederlag vendt til storsejr

Truende nederlag vendt til storsejr

09.10.18

Hjemmeholdet fra Hvidovre lagde bedst ud og fik produceret de farligste målchancer i en første periode, hvor skudstatistikken endte 16-7 i hjemmeholdets favør.

 

Hvidovre kom også bedst ud fra omklædningsrummene til anden periode. Der var således blot spillet 52 sekunder, før Joonas Riekkinen gav sjællænderne en føring. Efterfølgende havde hjemmeholdet flere muligheder for at udbygge føringen, blandt andet da dagens fødselar Gorm Topholt (22 år i dag) afsonede en udvisning for en slashing. Hvidovre ødelagde dog efterfølgende selv sit overtalsspil, da Kim Johansson også måtte finde udvisningsboksen.

 

Da begge hold igen blev fuldtallige gik det stærkt.... rigtigt stærkt. På under 6 minutter blev stillingen 1-0 på måltavlen ændret til 1-4. Først en udligning fra Christian Mieritz og 3 minutter senere lykkedes det Evan Jasper at give White Hawks en 1-2 føring. Efterfølgende nåede jublen blandt de fremmødte White Hawks fans ikke at lægge sig, før Jens Henrik Tönjum scorede til 1-3. Et par minutter senere fik Dale Micthell en breakaway, men han blev stoppet ureglementeret. Hoveddommerne takserede hændelsen til et straffeslag og her scorede Mitchell selv sikkert til 1-4. Et helt forvandlet White Hawks mandskab som nu scorede på stort set alt.

 

I tredje periode fortsatte White Hawks og ikke mindst Dale Micthell, hvor de slap i anden periode. 24 sekunder inde i perioden scorede han til 1-5 og kampen var dermed definitiv afgjort. Dette forhindrede dog ikke Kristian Jensen, ved en afventende Hvidovre udvisning halvvejs inde i perioden, at score kampens sidste mål til 1-6. Et truende nederlag endte med sæsonens største sejr.

Frederikshavn White Hawks indtager efter dagens resultat andenpladsen i Metalligaen, blot et enkelt point efter Rungsted Seier Capital. Med 3 points (2 mål og 1 assist) rykker Dale Mitchell helt op på andenpladsen i pointligaen, 4 points efter Thomas Spelling fra Aalborg Pirates. De 2 spillere står overfor hinanden på fredag, hvor White Hawks tager turen til Aalborg.

 

 

Kampen i tal:
Hvidovre Fighters – Frederikshavn White Hawks 1-6
(0-0)(1-4)(0-2)

20:52 1-0 Joonas Riekkinen (Schultz & Silfver)
31:10 1-1 Christian Mieritz (Jensen & Mitchell)
34:17 1-2 Evan Jasper (Brady & Grønvaldt)
34:39 1-3 Jens Henrik Tönjum (Mølgaard & Brady)
36:54 1-4 Dale Mitchell uass.
40:24 1-5 Dale Mitchell ( Spiro & Frederiksen)
50:43 1-6 Kristian Jensen (Boysen)

Skudstatistik: 36-28 (16-7)(11-12)(9-9)

Udvisninger:
Fighters: 5x2 min
White Hawks: 4x2 min.

Tilskuere: Ej oplyst

Hoveddommere: Niclas B. Lundsgaard & Thomas Buchardt Andersen
Liniedommere: Simon Møllgaard & Frederik Sønderberg

Af Claus Aagaard

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.