
Træningskampe klar
30.05.18
Frederikshavn White Hawks får 4 forskellige modstandere i 6 træningskampe, heraf hele 4 kampe hjemme i Nordjyske Bank Arena.
Første kamp er allerede torsdag den 9. august, hvor norske Storhamar gæster Frederikshavn. Udover brødrene Thoresen i den norske trup, bliver dette også et gensyn til den tidligere Rødovre spiller Christian Lavrrivée. Frederikshavn White Hawks mødte også det norske mandskab i optakten til sidste sæson. Her blev det til en 4-3 nederlag i en kamp, der blev afviklet i Bremerhaven.
Ugen efter er der igen hjemmekamp, når Aalborg Pirates kommer på besøg, onsdag den 15. august. Allerede dagen efter er der returopgør i Aalborg.
Lørdag den 18. august er der igen norsk besøg i Nordjyske Bank Arena, når Manglerud kommer til Frederikshavn. Et mandskab som White Hawks besejrede 3-1 i første træningskamp forud for sidste sæson.
Tirsdag den 21. august spilles der igen i Frederikshavn og modstanderen bliver Herning Blue Fox. De 2 mandskaber mødes igen fredag den 7. september i Herning.