Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Træningskamp mod Herning Blue Fox

Træningskamp mod Herning Blue Fox

20.08.18

Af Jesper Larsen

Det er egentlig en ret heftig kampplanlægning, Frederikshavn White Hawks er ude for. I de næste tre kampe møder man Herning Blue Fox. De to kommende træningskampe og debuten i Metalligaen d. 14. september er såmænd mod Danmarks mest vindende ishockeyklub. Tirsdag aften lægger Nordjyske Bank Arena is til det første møde.

Lørdagens kamp mod Manglerud Star var en ærgrelse. Nøgternt set var det ikke et klassehold, der gæstede Frederikshavn. Man så det især i de første periode, hvor Manglerud præsterede store fejl i egen zone. Desværre kunne White Hawks ikke profitere af dem, og som kampen skred frem – og trætheden meldte sig – fik nordmændene ædt sig ind i matchen og endte altså med at vinde 4-1. Ret foruroligende synes man, især med tanke på, at de havde spillet i Esbjerg aftenen forinden. I øvrigt med et klokkeklart 1-6 nederlag som resultat. Manglerud sluttede i øvrigt sin danmarksturné af med at tabe 2-5 i Aalborg til Pirates.

Træningskampe er træningskampe. Det skal man ikke glemme. Høgene har været på is i knap fjorten dage, og der er blevet trænet hårdt. Derefter er fulgt tre kampe på fire dage, så selvfølgelig er man ramt på træthed. Forhåbentlig har et par dages pause været godt for spillerne, og så kunne det være interessant, om nogle af importspillerne langsomt begynder at finde sig til rette i de nye omgivelser. Stjerneforwarden Dale Mitchell har ikke vist noget endnu, og det samme kan man sige om den tidligere ECHL-spiller Evan Jasper, der er ankommet til Frederikshavn med gode meriter og over 50 scoringer i sidste sæson. Måske får de gang i noget godt tirsdag aften.

Frederikshavn White Hawks – Herning Blue Fox spilles klokken 19.00.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.