Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Så skal den pokal til Frederikshavn

Så skal den pokal til Frederikshavn

26.01.19

Af Jesper Larsen

Frederikshavn White Hawks har ikke vundet en pokal siden 2002. Det er de ret kedelige fakta. Men chancen er der nu, for fredagens aldeles fremragende sejr over SønderjyskE betyder, at høgene lørdag klokken 14.30 står over for Rungsted Seier Capital i dette års Metal Cup.

Opgøret mod SønderjyskE havde alt det, som vi hockeyinteresserede kan begære. Spænding, god ishockey og så den rigtige vinder. Længere er den jo ikke. Med Dale Mitchells og Kristian Jensens mål indløste høgene billetten til et nervepirrende opgør, der med garanti vil kunne få det meste af Frederikshavn til at holde vejret.

Rungsted Seier Capital var i denne sæsons indledning en mareridtsmodstander for White Hawks. Det blev til et 2-3 nederlag hjemme i Nordjyske Bank Arena. Her var frederikshavnerne reelt udspillet, og i det næste opgør, som fandt sted på Sjælland, blev forskellen på de to hold for alvor udstillet. Hele 8-2 vandt Seier Capital. Men intet varer evigt, og høgene er igennem sæsonen blevet stærkere og stærkere, mens Rungsted langsomt har tabt niveau. Og for kun små to uger siden kom revanchen. White Hawks vandt 4-2 i Rungsted, og af lige præcis den årsag er der al mulig grund til at tro, at et motiveret og fuldstændigt fokuseret høgehold kan snuppe pokalsejren.

Kampen spilles klokken 14.30, og den sendes igen direkte i tv. Det bliver neglebidende spændende, men hvilken triumf det ville være for Jari Pasanen, Frederik Aakesson, White Hawks organisationen og hele byen, hvis det for øjnene af hele Ishockeydanmark skulle lykkes at hente det første stykke sølvtøj til byen siden Herning Blue Fox blev besejret i samme pokalfinale for 17 år siden.

Kom så, drenge.

Seneste nyheder

{module 118}

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.