Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

PRESSEMEDDELELSE: Stærk russer til White Hawks

PRESSEMEDDELELSE: Stærk russer til White Hawks

23.12.18

Russiske Alexander Bumagin forstærker White Hawks offensiv kraftigt. Han er 31 år, og har et imponerende CV i bagagen.

Han har spillet 473 kampe i KHL, og produceret tæt på 200 point i den stærke russiske liga, hvilket vidner om en meget stærk spiller. I forrige sæson imponerede han ved at lave 35 point i 55 kampe, mens det dog kun er blevet til 3 point i 20 kampe i denne sæson. Trænerskifter, og andre omstændigheder, har gjort at hans produktion ikke har været på sidste års niveau, hvorfor vi for nylig fik en mulighed for at signe Alexander.

Alexander er toptrænet, men har dog manglet kamptræning de sidste par uger, hvorfor man ikke skal forvente at han starter som lyn og torden i ”bragene” mellem jul og nytår, mod Aalborg Pirates. Vi forventer at han bliver spilleklar, og vi vil komme med en update når vi er 100% sikker.

Da muligheden opstod for nylig, har vi arbejdet på højtryk på at researche Alexander og finde en økonomisk løsning. Under normale omstændigheder vil det ikke være muligt for en dansk Metal-liga klub at honorere en KHL spiller på dette niveau, men Alexander ville finde en ny klub hurtigt, og gerne prøve at spille i Europa. Med stor velvilje fra en stor del sponsorer er det lykkes os at få finansieringen på plads, og vi skylder vores sponsorer en stor tak.

Alexander er gift og har 3 børn, men kommer i første omgang alene til Frederikshavn i juledagene. Han bliver iført White Hawks trøje nr. 75.

 

Henrik Auvinen stopper i White Hawks

Med Alexanders tilgang til White Hawks, betyder det dog samtidigt et farvel til Henri Auvinen som vi har haft på månedskontrakt, da der kun må være 8 imports på holdkortet samtidig.

Vi takker Henri for hans store indsats i White Hawks, hvor han altid har spillet 100% med hjertet. En rigtig fin fyr, som vi kun kan sige det bedste om som menneske. Han har været vigtig for holdet i fraværet af Mads Larsen, og givet de øvrige backer lidt mindre istid i det hårde kampprogram de seneste måneder.

Vi ønsker ham al mulig held i fremtiden, og håber at han kan finde en ny klub rimelig hurtigt.

 

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

Seneste nyheder

{module 118}

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.