Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

PRESSEMEDDELELSE: Nikolaj Krag Christensen klar for White Hawks

PRESSEMEDDELELSE: Nikolaj Krag Christensen klar for White Hawks

25.05.19

Det er med stor glæde vi kan præsentere Nikolaj Krag Christensen som ny spiller i White Hawks. Det er en nykåret dansk ”The double” vinder, som vi har lavet en 1-årig aftale med.

20-årige Nikolaj Krag Christensen blev i 2016 draftet af NHL-klubben St. Louis Blues, og han har allerede afprøvet sig i både svensk og finsk ishockey, inden han i forrige sæson vendte tilbage til Danmark. Her fik Rungsted glæde af hans kvaliteter, hvor det altså i sidste sæson blev den helt store triumf for ham og klubben.

Nikolaj fik sin ishockeyopdragelse i Rødovre, hvor han blandt andet har spillet sammen med vores nuværende White Hawks back Christian Mieritz.

Træner Jari Pasanen ser mange store muligheder i Nikolaj Krag Christensen, hvor kvaliteter som spilintelligens, fart og offensivt antrit er noget af det der springer i øjnene. Hans størrelse på 191 cm giver holdet mere fysisk, og han kan bruges både som center og wing. Vi er overbeviste om vi kan udvikle Nikolaj yderligere, og vi ser meget frem til at have ham i truppen til næste sæson.

Selv siger Nikolaj om kontrakten med White Hawks.

-Jeg glæder mig utrolig meget til at spille for Frederikshavn. Jeg har kun hørt godt om klubben og holdet, og spillestilen med masser af fart passer mig rigtig godt. Jeg synes, det projekt med en træner der har lavet en længerevarende kontrakt, lyder rigtig spændende. Samtidig, er jeg sikker på han kan være med til jeg bliver en endnu bedre spiller.

-Jeg har spillet sammen med Christian Mieritz i 10-12 år i Rødovre, så jeg har haft en del samtaler med ham om byen, klubben og organisationen. Det hele har været meget positivt og nu glæder jeg mig bare til august, hvor jeg flytter til byen.

Vi ser frem til at byde Nikolaj Krag Christensen rigtig velkommen efter sommerferien.

 

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.