Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

PRESSEMEDDELELSE: MARK MÜLLER INDSTILLER KARRIEREN

PRESSEMEDDELELSE: MARK MÜLLER INDSTILLER KARRIEREN

18.03.18

Det er en del af sporten at sige farvel til spillere. Dog er det til tider mere vemodigt end andre, hvilket her er tilfældet, da Mark Müller har orienteret os om, at han indstiller sin ishockeykarriere i en alder af blot 25 år.

Vi har stor forståelse for Mark´s valg, og ønsker ham stort held og lykke med hans civile karriere i fremtiden. Mark vil altid fremstå som en loyal spiller, der altid har været en fantastisk holdspiller. Mark er rolig af gemyt, men man skal ikke tage fejl af at vi nu mister en stor profil i omklædningsrummet. Han har aldrig stillet sig selv over holdet, og man har altid kunne forvente et ærligt svar fra Mark, uanset om det har været til trænere, medspillere eller medierne.

Han har ikke været en spiller der har trukket de store overskrifter i karrieren. Men han har været bundsolid i hans præstationer, hvor den netop afsluttede sæson har været en af hans allerbedste. Han har, bortset fra to sæsoner i Aalborg, repræsenteret FIK/White Hawks, og vi kan være stolte over at have haft sådan en sympatisk fyr tilknyttet vores klub.

-Hovedårsagen til at jeg har valgt at indstille karrieren er, at jeg føler mit liv uden for isen er gået i stå. Jeg kan mærke jeg har brug for en ændring, hvilket jeg har fået med en super fin jobmulighed i Århus, som jeg har valgt at forfølge. Det er en velovervejet beslutning, og en som er truffet over længere tid.

-Jeg vil gerne sige stor tak til klubbens trænere, holdledere, fans, sponsorer, og en speciel tak til alle de frivillige som hver dag gør livet som hockeyspiller meget nemmere. Tak til alle mine fantastiske holdkammerater gennem tiden. Jeg har nydt at spille med hver og én.

-Jeg kommer specielt til at savne omklædningsrummet og den daglige gang i klubben, hvor jeg altid har trives sindssygt godt. Samtidig glæder jeg mig til et nyt kapitel i mit liv, og vil naturligvis følge White Hawks tæt i fremtiden, udtaler Mark Müller.

Der skal fra Elite Nord Frederikshavn A/S lyde en stor tak til Mark for mange gode år, og et stort held og lykke med fremtiden.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.