Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

PRESSEMEDDELELSE: Dane Fox ny spiller i White Hawks trøjen

PRESSEMEDDELELSE: Dane Fox ny spiller i White Hawks trøjen

02.07.19

Det er med stor glæde vi igen kan præsentere en ny import til White Hawks mandskabet for den kommende sæson. Den 25-årige canadier, Dane Fox, bliver det nye islæt i truppen. Det er en spiller vores træner Jari Pasanen har et indgående kendskab til gennem tysk ishockey, hvor Dane Fox har optrådt de seneste to sæsoner i DEL. Her er det blevet til 53 point i 105 kampe i den bedste tyske liga.

Der var mange der var kede af at Dale Mitchell forsvandt fra klubben, men i Dane Fox får vi lidt den samme type som Mitchell. I de seneste to år i Nürnberg var han en stor publikumsyndling, og vi tror på han kan opnå samme status her i Frederikshavn.

Han er en eksplosiv ishockeyspiller, der spiller hårdt, og som ikke er bange for at gå direkte mod målet. Han er en god skøjteløber, med et utrolig hårdt skud.

Dane Fox er en ægte teamspiller, som altid går i forreste række for at vinde sammen med sine holdkammerater, og så er han samtidig meget dygtig i powerplay.

Vi forventer, at Dane Fox bliver en topspiller i Metal Ligaen, og ser meget frem til at byde ham og hans kæreste velkommen til Frederikshavn om en måned.

Dane Fox kommer til at spille med trøje nummer 74.

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.