Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

PRESSEMEDDELELSE: Bumagin vender tilbage

PRESSEMEDDELELSE: Bumagin vender tilbage

29.07.19

Alle White Hawks fans har det meste af sommeren haft et brændende ønske om at Alexander Bumagin kunne vende retur til Frederikshavn og vi kan nu med ekstra stor glæde og stolthed offentliggøre at han også er White Hawks spiller til den kommende sæson.

At Bumagin er en dygtig ishockeyspiller er der ingen tvivl om, og at han nu er i Danmark og Frederikshavn i en hel sæson, gør det kun til et endnu større scoop at vi er lykkedes at lande en kontrakt med ham.

Vi har hele tiden været bevidst om Bumagins førsteprioritet i hans videre karriere og hans normale lønniveau i KHL, hvorfor vi følte at det var et ”langskud” at bruge mange kræfter på at få ham signet for hele sæsonen. Vi har dog haft løbende kontakt med Bumagin siden han forlod byen i slutningen af april, og da vi blev klar over her i sommeren at der var en god mulighed for at signe ham til den kommende sæson, gik vi i gang med arbejdet for at finde ud om det virkelig kunne lykkes.

Bumagin og hans familie er faldet for Frederikshavn og White Hawks, og de ville rigtig gerne returnere til byen. Rimeligt hurtigt kunne vi derfor fornemme, at Bumagin ville indstille sig på et ”normalt” lønniveau” i Metal-ligaen, og han er således meget tilfreds med den aftale som er lavet for den kommende sæson.

 

Vi skylder en stor tak til de sponsorer som har gjort det muligt for os at signe Bumagin. Vi kunne straks mærke en meget stor positiv opbakning fra klubbens sponsorer, og vi er derfor dybt taknemmelig for den tillid I har vist os ved at det er lykkedes os at få Bumagin tilbage.

Vi har svært ved at få armene ned i dag, men snart smøger vi ærmerne op og begynder forberedelserne på isen til en spændende Metal Liga sæson. Husk at det officielle første træningspas på isen er mandag d. 5. august kl. 15.30.

Nu starter det store papirarbejde bl.a. i Moskva med at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for hele familien, og af ”tekniske” årsager kan de ikke forlade Rusland før den er sikret, da man afleverer sine pas på ambassaden i Moskva. Vi har en forventning om at Bumagin og hele familien ankommer i løbet af 14 dage.

Velkommen ”hjem” Bumagin.

Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.