Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Nordjyske Bank fortsætter som hovedsponsor i Frederikshavn White Hawks

Nordjyske Bank fortsætter som hovedsponsor i Frederikshavn White Hawks

04.03.20

Nordjyske Bank fortsætter som hovedsponsor i Frederikshavn White Hawks i yderligere tre sæsoner. Når aftalen udløber, har samarbejdet varet i 20 år, hvilket må siges at være imponerende og usædvanligt.

- Det er utroligt, at vi nærmer os et sølvbryllup, men det har på alle måder været et velfungerende ”ægteskab”, udtaler bankdirektør Claus Andersen, Nordjyske Bank.


Aftalen betyder blandt andet, at White Hawks’ hjemmebane de næste tre sæsoner fortsætter med at hedde Nordjyske Bank Arena. Det har den gjort siden januar 2018.

- Frederikshavn White Hawks er en af de klubber, som år efter år giver Nordjylland masser af god og vigtig omtale i hele Danmark. Derfor er vi også ekstra glade for at forlænge vores hovedsponsoraftale med Frederikshavn White Hawks, siger Claus Andersen.

Nordjyske Bank, der netop har præsentereret et rekordregnskab for 2019, har aldrig været i tvivl om, at ishockey er Frederikshavns absolut mest populær sportsgren. Byens kærlighed til ishockey blev i den grad synliggjort, da White Hawks 1. februar strøg til tops i Final 4 og dermed vandt sit første trofæ i 18 år.

- Det var fantastisk at følge Final 4 i Aalborg, men det var faktisk endnu mere enestående at opleve de mange fans ved hjemkomsten til Frederikshavn. De frederikshavnske ishockeyfans drømmer givetvis om DM-guld, og den rejse vil Nordjyske Bank fortsat gerne være en del af. Klubben har kørt med overskud 10 år i træk, hvilket vi har stor respekt for. Det er dejligt at se, at vi er med til at understøtte udviklingen i Frederikshavn White Hawks. Det skulle også gerne inspirere flere piger og drenge til at melde sig ind i Frederikshavn Ishockey Klub, siger Claus Andersen.

Elite Nord Frederikshavn A/S, selskabet bag Frederikshavn White Hawks, er stolt over, at samarbejdet med Nordjyske Bank nærmer sig et ”sølvbryllup”.

- Du kan næsten ikke sige White Hawks uden at sige Nordjyske Bank. Vi hænger sammen, og det er vi stolte over. Det viser jo, at begge parter er tilfredse, hvilket er en forudsætning for et velfungerende samarbejde. Vi fejrer også gerne ”guldbryllup” med Nordjyske Bank, forsikrer Sales Manager René Jørgensen, Elite Nord Frederikshavn A/S.

Nordjyske Bank er i denne sæson hovedsponsor sammen med Frederikshavn Havn og P. Conradsen A/S.

Billede1

René Jørgensen & Claus Andersen

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder