Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Matchbold: Til Rungsted eller White Hawks?

Matchbold: Til Rungsted eller White Hawks?

04.04.19

Af Jesper Larsen

Da Rungsted Seier Capital i denne Metal Ligas tredje runde kom til Frederikshavn og vandt 3-2, var vi mange, der var enige om, at sjællænderne var gode i år. Rigtigt gode. Det synspunkt blev understeget nogle uger senere, hvor White Hawks var i Whiskybæltet og tabte hele 8-2 i Bitcoin Arena. Man blev kørt ud på røv og albuer, som det blev udtrykt efter kampen. Rungsted gentog bedriften i slutningen af november, da man overbevisende vandt 4-2 i Frederikshavn. Nå ja, cifrene var ikke overbevisende, men i den kamp var der reelt tale om klasseforskel, og høgene slap billigt.

Men man kan roligt argumentere for, at styrkeforholdet mellem de to hold siden har ændret sig markant. Høgene vandt 4-2 i januar i Rungsted, og White Hawks bød i den grad op til dans i pokalfinalen, og uanset hvordan man vender og drejer det, så burde frederikshavnerne også have vundet den kamp. Så ved jeg godt, at man i den kamp, der fulgte umiddelbart efter pokalnederlaget igen tabte til Seier Capital – denne gang med 6-1 – men over tid – og det er min pointe – har White Hawks for alvor nærmet sig Rungsted. Og i den semifinaleserie, der i øjeblikket udkæmpes mellem de to, er der tale om to helt jævnbyrdige hold. Som i øvrigt begge har offensive intentioner og gør alt for at vise dem. Af lige præcis den årsag er serien så spændende og fed at følge.

Det hold, der efter fredagens femte semifinalekamp i Bitcoin Arena kan række hænderne i vejret som udtryk for glæde over sejren, sikrer sig to matchbolde om avancement til Metal Ligaens finaleserie. Det står ikke skrevet i hockeybøgerne, at det hold ikke kan være White Hawks. Rungsted kan både rystes og besejres. Det så vi i søndags, hvor Rungsted skulle have fat i de vildeste marginaler for at hive sejren hjem, og vi så det igen i tirsdags, hvor Nordjyske Bank Arena dannede rammen om den skønneste vending, det dejligste comeback og den mest inciterende sejr. Fra min stol strømmer der de bedste forudanelser om fredagens kamp. Det ligger lige til højrebenet, at White Hawks tager den udesejr, som er bidende nødvendig. Skulle det ske – kryds alt, du har – så er der lagt op til en sensationel søndag med de vildeste perspektiver.

Nå, én kamp ad gangen. Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks spilles klokken 19.30. Du kan følge med på TV2 Sport fra klokken 19.00. En hel by holder vejret. Kom så for h……!

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.