Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Kære fans, sponsorer, erhvervsklub og alle frivillige i White Hawks.

Kære fans, sponsorer, erhvervsklub og alle frivillige i White Hawks.

04.05.19

Sæsonen 2018/19 endte som bekendt med fortjente bronzemedaljer, da vi slog vores kære ærkerivaler Aalborg Pirates i bronzekampen. Vi havde en fornuftig og godkendt sæson med en pæn 3. plads i grundspillet, og et stærkt slutspil, hvor vi slog Esbjerg Energy ud af kvartfinalen og efterfølgende ydede stærk modstand, og tvang Rungsted Seier Capital ud i 6 kampe i semifinalen. Vi nåede Final4 Pokalfinalen som vi desværre tabte i absolut sidste minut mod Rungsted Seier Capital – som bare beviste igennem hele sæsonen at de var det bedste hold i år. Et stort tillykke med ”The Double” skal lyde herfra.

White Hawks fik igennem hele sæsonen vist noget godt angrebsivrigt og underholdende ishockey. Jari Pasanen fik om nogen sat sit aftryk på White Hawks allerede i hans første sæson, og vi er ikke i tvivl om at han er den rette mand til at give klubben og holdet et yderlige løft fremover. Vi tror på det nye ”projekt” under kyndig ledelse af Jari Pasanen, og vi håber at alle sponsorer, erhvervsklub og fans vil fortsætte med deres gode støtte i den kommende sæson. Grundlaget for succes er naturligvis økonomi, og selvom vi ikke er blandt de hold med den stærkeste økonomi, har den forgangne sæson vist at vi trods alt godt kan være med alligevel.

Vi har været i fuld gang med spillersamtaler de sidste par uger – både danske og udenlandske – og kontraktforhandlinger er i gang, og fortsætter de næste par uger med spillere fra den forgangne sæson og nye spillere. Der vil løbende ”dryppe” nyheder ud omkring kontraktindgåelser, og andre nyheder de næste par måneder.

Efter velfortjent pause starter sommertræningen under Jari Pasanen i løbet af næste uge, og det betyder naturligvis hårdt arbejde de næste par måneder for White Hawks spillerne.

Frivillige:
Vi har rigtig mange frivillige som gør en kæmpe indsats i løbet af en ishockeysæson, og jeg vil gerne takke hver og en for Jeres store indsats. Uden Jer vil klubben ikke kunne skabe de resultater som vi har vist de sidste mange år, hvor vi næsten konstant har været med i toppen af dansk ishockey. Vi håber, at I fortsat vil være en del af White Hawks familien den kommende sæson, og hvis nye har lyst til at give en hjælpende hånd med er man meget velkommen til at kontakte os.

Fans:
Vi skal også sige tak til Jer fantastiske fans, der støtter os i tykt og tyndt. Stemningen i Nordjyske Bak Arena har fået et kæmpe løft i den her sæson, og spillere, trænere og ledelse har bemærket Jeres imponerende support. Samtidig er det også dejligt at se vores mange fans på udebane. Både dem der bor i området, og naturligvis også dem der bruger hele og halve fridage på at støtte vores hold. Tak!

Pressemøde:
Jeg kan godt afsløre, at vi formentlig i slutningen af næste uge vil afholde et pressemøde, hvor alle interesserede er velkommen. Indholdet af pressemødet kan ikke afsløres endnu, men White Hawks fans kan godt glæde sig.

 

Hilsen
Henrik Andersen
Direktør
Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo