Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Hvis man kan slå Rungsted, så.....?

Hvis man kan slå Rungsted, så.....?

14.01.19

Af Jesper Larsen

Når Frederikshavn White Hawks tirsdag aften tager de blå udebanetrøjer på for at spille Metal Liga-opgøret mod Esbjerg Energy, er det heldigvis med en stor succesoplevelse i bagagen. Fredagens overraskende, men meget velkomne sejr i Nordsjælland over Rungsted Seier Capital, var vendepunktet, som mange høge-fans sikkert har ventet på. Seks nederlag blev det til, og krisen havde så småt fået ben at gå på. Men den snak er ovre nu, og i stedet kan man se lysere på sagerne, for når man kan vinde i Rungsted, så har man også en chance i Esbjerg.

Det er en spændende tid, ishockeyfolket går i møde. White Hawks har vigtige og spændende kampe i ligaen at koncentrere sig om, men i ugen efter denne, bliver blikket for alvor rettet mod Final 4, der finder sted i Gigantium. Mange frederikshavnere har allerede fået billetter til mødet med SønderjyskE fredag, og alle håber de naturligvis på, at det også bliver nødvendigt at anskaffe sig billetter til lørdagens kamp. Det vil jo i så fald betyde, at høgene har spillet sig i finalen. Nå, mere om det arrangement senere.

Tirsdag gælder det altså Esbjerg Energy. Det bliver uden tvivl en tæt affære, for begge hold kæmper indædt om få sig positioneret inden Metal Ligaens grundspil lukker ned. White Hawks har ti kampe igen og indtager i øjeblikket fjerdepladsen. Men nedefra har holdene nærmet sig, og især Esbjerg og Herning ser ud til at være ved at komme i omdrejninger. Mark Pederson – den rutinerede Energy-manager – har en forunderlig evne til at toppe sine mandskaber, når det for alvor er nødvendigt. I denne Metal Liga kampagne har Esbjerg ellers levet en tilværelse blandt bundholdene, men de sidste uger har budt på flere sejre end nederlag, og Energy må anses som en klart sværere modstander end for blot få uger siden.

Coach Jari Pasanen og White Hawks-organisationen har store forventninger til holdets seneste ankomne. Alexander Bumagin har et flot CV at vise frem, og han bliver en uvurderlig spiller for høgene. Det mener i hvert fald direktør Henrik Andersen, som håber på, at Bumagin virkelig rammer formen inden for de næste uger. Dale Mitchell kunne i denne sæsons indledning næsten gå på vandet. Han producerede masser af point, men i den senere tid har det knebet. Den skade, som tvang ham ude i en periode, satte ham lidt tilbage, men forhåbentlig er topscoreren snart sig selv igen. Der må gerne være mål fra hans stok i Esbjerg.

Esbjerg Energy – Frederikshavn White Hawks spilles tirsdag klokken 19.00

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.