Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Høgene klar til topopgør i Vojens

Høgene klar til topopgør i Vojens

01.10.19

Af Jesper Larsen

Det er noget af et program, der venter Frederikshavn White Hawks i den kommende tid. Kampene afløser hinanden i en lind strøm, og i løbet af de næste ni dage spiller høgene hele fem kampe. Onsdag aften er White Hawks i Vojens til topkamp mod SønderjyskE, siden kommer to kampe mod Esbjerg Energy fredag og søndag, hvorpå Rødovre og Herlev venter.

Det er Metal Ligaens andenplads, der står på spil, når Frøs Arena åbner dørene til opgøret mellem Mario Simionis SønderjyskE og White Hawks. SønderjyskE var i gang med at sætte en fin serie af sejre sammen – man havde vundet fire i træk - men så kom Aalborg Pirates forbi og ødelagde det hele. Forhåbentlig bliver der ikke sat vand over til en ny sejrsstime efter onsdagens kamp.

White Hawks fik søndag én af den slags sejre, man kan leve længe på. Jeg ved godt, at sejrene i Herning er kommet hyppigere i de senere år, men historisk har Heden været et svært sted at spille for frederikshavnske ishockeyhold. Det blev 6-4 til White Hawks i en kamp, hvor man grundlagde det hele i en forrygende førsteperiode, der blev vundet 4-0.

White Hawks havde den fineste opbakning i Herning. Omkring et par hundrede frederikshavnere havde taget turen. Der er lidt længere til Vojens, og kampen falder på en hverdag, så høgene bliver nok i større grad overladt til sig selv, men forhåbentlig kan man fastholde gejst og spilleglæde fra Herning-kampen. I så fald får SønderjyskE det svært. Også selv om Mario Simioni har evnen til at puste sig op og tale med store bogstaver.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder