Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Glædelig jul

Glædelig jul

24.12.18

2018 nærmer sig sin afslutning, og vi vil derfor i Elite Nord Frederikshavn A/S sige tak for det år der er gået.

Året startede ikke særlig godt, og slutningen af grundspillet, og slutspillet i foråret, er noget vi alle har lyst til at smide i glemmebogen.

Vi har afsluttet 2018 utrolig stærkt, og den nye sæson har været en god rejse indtil videre. Vi ligger i top 4, har kvalificeret os til Final 4 i Aalborg i starten af det nye år, og vi har fået et trænerteam, og en trup, der arbejder dedikeret hver eneste dag.

Vi ser frem til de to kampe mellem jul og nytår mod Aalborg Pirates, og håber rigtig mange vil komme ud og støtte drengene på isen.

Vi vil samtidig gerne takke alle vores fans og sponsorer for støtten i 2018. Det er tydeligt at der står respekt om fankulturen i Frederikshavn, og det er altid dejligt at se opbakningen til spillerne i Nordjyske Bank Arena. Samtidig er vi så heldige, at der til hver eneste udekamp er tilskuere der holder med White Hawks. Om vi spiller i Esbjerg, Odense eller i København, så er der altid nogen med hvide trøjer og halstørklæder.

Samtidig vil vi gerne rose alle vores frivillige for en stor indsats i 2018. Uden Jer, ville en ishockeyklub som White Hawks ikke kunne fungere. Vi er stolte over at kunne drive en klub med så mange frivillige, der hver eneste uge bruger deres fritid på at hjælpe til. Der kan altid bruges flere frivillige, så har du lyst til at være en del af White Hawks, så grib endelig fat i en af os.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle i og omkring White Hawks.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.