Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Et White Hawks point i Herlev

Et White Hawks point i Herlev

15.02.19

Frederikshavn White Hawks sikrede sig fredag aften endegyldigt en plads i top 4 i grundspillet, da holdet fik et enkelt point Herlev. Hjemmeholdet scorede sejrsmålet halvandet minut inde i den forlængede spilletid. 

White Hawks fik en drømmestart på kampen, da Thomas Søndergaard efter blot 3 minutters spil gav sit hold en føring, efter assists fra Dale Mitchell og Ian Brady. Desværre slog hjemmeholdets og Metalligaens mest scorede spiller til senere i perioden, da Jesper Thörnberg fik udlignet til 1-1. 

Ligesom i første periode fik White Hawks en kanon start på anden periode. Denne gang var der blot gået halvandet minut, da Evan Jasper på ny kunne give White Hawks en føring, da han udnyttede en breakway efter en pasning fra Mads Larsen. Men desværre kunne hjemmeholdet udligne et par minutter senere på et mål fra Luis Blak Olsen. Med 5 minutter tilbage af perioden kom hjemmeholdet foran for første gang i kampen, da William Quist scorede i powerplay. 

Alle gode gange 3 kunne man sige om White Hawks, da spillet blev sat i gang i tredje periode. Endnu en gang var White Hawks hurtig med en scoring. Denne gang gik der dog hele 3 minutter og 27 sekunder, før man kom på måltavlen. Det var Dale Mitchell der udlignede, da White Hawks spillede i undertal, på grund af en udvisning til Simon Grønvaldt. 

Begge hold fik scoret endnu en gang i den den ordinære spilletid. Først kom Herlev på 4-3, da Remy Giftopoulos fik scoret. Efterfølgende skulle man helt hen til næst sidste minut, før White Hawks fik udlignet. Her var White Hawks i overtal, da Mads Larsen svingede hammeren fra blueline og satte pucken ind bag Emil Jidskog i hjemmeholdets mål. Her blev Cam Spiro og David Friedmann noteret for assists. 

I den forlænge spilletid trak hjemmeholdet det længste strå, da William Quist scorede efter halvandet minuts spil i overtal og dermed sikrede hjemmeholdet et ekstra point. 

Med dagens resultater sikrede White Hawks sig endegyldigt en plads i top 4. Inden dagens kamp var et enkelt point nok for White Hawks, da man er bedre indbyrdes mod Esbjerg Energy. Men da vestjyderne i dag kun hentede 2 points, kan de ikke nå op på de 66 points som White Hawks har. Aalborg Pirates fik ikke points i deres kamp mod Rungsted Seier Capital, så her har White Hawks et forspring på 4 points ned til Piraterne på fjerdepladsen. De mangler dog 3 kampe i grundspillet, mod 2 til White Hawks. 

Undervejs i dagens kamp, havde White Hawks som sædvanlig når man spillet på Sjælland en fantastisk opbakning. Supporterne havde lavet et større arrangement op til kampen, hvor der dukkede supportere op fra hele landet.

Næste kamp for White Hawks er på tirsdag, hvor man hjemme tager imod Rødovre Mighty Bulls. 

Kampen i tal:
Herlev Eagles – Frederikshavn White Hawks 5-4
(1-1)(1-2)(2-1)(1-0)

02:55 0-1 Thomas Søndergaard (Mitchell & Brady)
15:14 1-1 Jesper Thörnberg (Quist & Koch)
21:25 1-2 Evan Jasper (Larsen)
24:35 2-2 Luis Blak Olsen (Tikkinen & Staal)
35:10 3-2 William Quist (Tikkinen & Thörnberg) PP
43:27 3-3 Dale Mitchell uass, SH
50:54 4-3 Remy Giftopoulos (Staal & Terminesi)
58:49 4-4 Mads Larsen (Spiro & Friedmann) PP
61:29 5-4 William Quist (Thörnberg & Thompson) PP 

Skudstatistik: 35-38 (14-11)(11-14)(9-13)(1-0)

Udvisninger:
Eagles: 3x2 min.
White Hawks: 6x2 min.

Tilskuere: 611

Hoveddommere: Niclas B. Lundsgaard & Tim Tzitzganis
Liniedommere: Fred Monnaie & Jari Møller Madsen

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.