Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Endnu 3 White Hawks points mod Esbjerg

Endnu 3 White Hawks points mod Esbjerg

15.01.19

3 kampe og 3 sejre og en målscore på 16-6, det var facit efter sæsonens 3 første opgør mellem Frederikshavn White Hawks og Esbjerg Energy. Her til aften var det tid for sæsonens fjerde opgør. Det blev til endnu en White Hawks sejr, denne gang på 2-0. I øvrigt med Christian Mieritz tilbage i startopstilligen.

Første periode blev en målløs affære, hvor skudstatistikken endte med hele 12-4 i hjemmeholdets favør. Perioden var dog mere lige end hvad skudstatistikken afslører. Begge mandskaber fik muligheden i overtal, hvor det altså ikke blev til scoringer. 

Frederikshavn White Hawks fik en drømmestart på anden periode. Der var ikke spillet ret meget mere end et minut, da Christopher Frederiksen gav White Hawks en føring, efter assists fra Cam Spiro og Alexander Bumagin. Trods et par udvisninger til Esbjerg Energy og dermed et par powerplays til White Hawks, blev der ikke ændret på stillingen, før der resterede 3 minutter af perioden. Det var igen White Hawks der stod for en scoring, denne gang signeret af Dale Mitchell. Hjemmeholdet fik herefter et powerplay, men White Hawks spillerne red stormen af og bevarede føringen perioden ud. 

White Hawks bevarede roen og føringen igennem hele tredje periode. Med halvandet minut igen af kampen, var det lige før der blev lidt spænding, da Rasmus Søndergaard måtte indkassere en udvisning. Men hjemmeholdet formåede ikke at udnytte overtallet og White Hawks sejren var hjemme. 

Endnu en gang et stærkt spillet udekamp af White Hawks spillerne, i en vigtig kamp om pladserne i top-4. Med dagens resultat har White Hawks 6 points ned til Esbjerg på 5. pladsen. Et forspring der reelt er 7 points, da White Hawks er bedst indbyrdes.Næste opgave for Frederikshavn White Hawks er på fredag, hvor Odense Bulldogs gæster Nordjyske Bank Arena. 

Kampen i tal:
Esbjerg Energy – Frederikshavn White Hawks 0-2
(0-0)(0-2)(0-0)

21:06 0-1 Christopher Frederiksen (Spiro & Bumagin)
37:16 0-2 Dale Mitchell uass. 

Skudstatistik: 27-11 (12-4)(7-5)(8-2)

Udvisninger:
Energy: 5x2 min.
White Hawks: 3x2 min.

Hoveddommere: René Jørgensen & Martin Theiltoft Christensen
Liniedommere: Niklas Knøsen & Lasse Dahlerup

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.