Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

En hyldest til alle spillere, trænere, sponsorer, fans, supportere og frivillige hjælpere

En hyldest til alle spillere, trænere, sponsorer, fans, supportere og frivillige hjælpere

04.02.20

Sikke en weekend for Frederikshavn White Hawks. Endelig var hockeyguderne på vores side og vi fik endelig en triumf efter 18 år. Jeg er stolt og glad på mange måder.

Tak til spillerne og trænerne for virkelig hårdt arbejde over de to kampe. Der blev spillet fantastisk ishockey fredag aften mod Aalborg Pirates og spillerne fightede sig til Pokal triumfen mod Rungsted Seier Capital. Sammenholdet og moralen på holdet blev virkelig vist denne weekend, og det lover godt for resten af sæsonen.

Triumfen kom i hus under et fantastisk afholdt Final4 arrangement i Gigantium, og jeg vil gerne give Thomas Bjuring og Aalborg Pirates organisationen et stort skulderklap for et stort velorganiseret og professionelt stykke arbejde. De har gennem de sidste to år virkelig fået Pokalturneringen op på et niveau, som alle gerne vil være en del af.

Men jeg kan ikke takke vores egne fans og supportere nok. Hvilken herlig opbakning og kulisse I har været med til at skabe under vores hjemmekampe, og senest under Final4. Fantastiske tifo’er og vanvittig god stemning. I giver holdet det sidste løft og energi og I har helt sikkert været medvirkende til triumfen. Jeg er både stolt og glad over Jeres engagement for holdet og klubben.

Tak til alle frivillige som konstant hjælper os over hele sæsonen – klubben er ikke det samme uden jeres hjælp. Denne Pokal triumf var aldrig kommet i hus uden Jer. TAK.

Jeg håber at denne triumf vil give os et boost fremadrettet både sportsligt og økonomisk. Vi har i dag en bred sponsorkreds og en stor Erhvervsklub som vi skal arbejde på at gøre endnu stærkere i årene fremover. Tak til alle sponsorer og erhvervsklubmedlemmer som har bakket os op i de mange år uden titler. Vi håber at I fortsætter med Jeres opbakning og vil være med på en rejse i de kommende år, og gerne med flere Pokaler til White Hawks og Frederikshavn.

De gladeste pokalhilsner
Henrik Andersen

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder