Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

De to mest formstærke mandskaber mødes

De to mest formstærke mandskaber mødes

14.12.18

Af Jesper Larsen

Det er Metal Ligaens to mest formstærke mandskaber, der i aften sætter hinanden stævne i KVIK Hockey Arena i Herning. Frederikshavn White har fejet modstand fra SønderjyskE, Esbjerg, Rødovre og Herlev til side, og Herning Blue Fox har gjort det samme med Rødovre, Aalborg, SønderjyskE og Herlev. Bemærkelsesværdigt nok daterer både White Hawks og Blue Fox´ sidste nederlag sig til et møde med ligaens ubestridte førerhold fra Rungsted Seier Capital.

Det er ikke helt gået efter planen for Herning Blue Fox. Petri Skrikos tropper har haft en problemfyldt start på årets Metal Liga, og midtjyderne har flere gange flirtet med de pladser, der præcis ikke giver direkte adgang til slutspillet. Men melodien er tilsyneladende fundet, og Herning Blue Fox er på vej til at lave en Herning Blue Fox. Og det handler i al sin enkelthed om starte skidt og så komme efter det. Med fynd og klem endda. Pilen peger i hvert fald opad for Danmarks mest vindende klub, og White Hawks skal nok få sit at se til fredag aften.

En gang var Herning et umuligt spillested for White Hawks. Man fik store stryg over en længere periode. Sådan er det heldigvis ikke mere. Høgene har besejret herningenserne i de sidste tre indbyrdes opgør, og det er bestemt en mulighed, at det også går sådan i aften. Det kan godt være, at spillet ikke altid står skrevet på de første sider i hockeylærebogen, men høgene har vist sig at have et kollektiv, der formår at stå sammen, selv når det ser rigtigt svært ud. Af den grund er man flere gange i sæsonen kommet tilbage efter at have været bagud, og i det hele taget har man vist, at man er svære at slå. Det er den slags, store resultater er lavet af, og sammenholdet og energien kan bære langt. Det bliver med garanti også nødvendigt at de ingredienser er med i bussen til Herning i aften.

Der har været en smule turbulens på høgebagsmækken i denne uge. Jens Henriks Tönjums farlvel til holdet har skabt lidt debat. Ind på hans plads kommer i stedet David Friedmann, og i frederikshavnerlejren er der forhåbninger til, at han allerede kan debutere i aften. Lad os håbe det sker og at Friedmann bliver en gevinst for høgene.

Herning Blue Fox- Frederikshavn White Hawks spilles klokken 19.30

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.