Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

Byg så videre på det momentum

Byg så videre på det momentum

31.03.19

Af Jesper Larsen

Forløsning. Formidabelt. Fortjent. Frederikshavn White Hawks´ sejr over Rungsted Seier Capital i den tredje semifinale fredag aften hjemme i Nordjyske Bank Arena kan sammenfattes i netop de tre ord. Efter trælse nederlag i pokalfinalen og i Metal Ligaens grundspil til nordsjællænderne kunne man have frygtet, Rungsted var kommet under huden på frederikshavnerne i en sådan grad, at de havde svært ved at tro på, at de kunne besejre ligavinderne. Den seneste sæson var ikke noget at skrive hjem om. Mario Simioni fik det aldrig til at svinge i Frederikshavn. I fredags blev ishockeyen genfødt i denne stolte by. Høgene fik ikke bare en sejr. De spillede i perioder drømmehockey, og hvis 18 nederlag i egen hule sidste år havde skabt et vist mismod her og der, så er det ikke for meget sagt, at kontakten til den faste fanskare blev reetableret. Sikke en fest det blev, og sikke en tro man har på holdet nu.

I eftermiddag liner TV2-Sport igen op til et drama, og heldigvis er fokus igen på serien mellem White Hawks og Seier Capital. Alle vi, der skal op på arbejde i morgen og gerne vil være udhvilede, kan altså sidde i sofaen og bide i det, der er tilbage af slidte negle, mens vi følger Bumagin, Spiro, Frederiksen, Mitchell, The Søndergaards and all the rest, når de skal forsøge at tage den udebaneskalp, som er nødvendig, hvis billetten til finaleserien skal bookes.

For resten er tiden måske til at være inde til, at man i opremsning af profilerne begynder at nævne Radim Piroutek. Hurra, for en scoring den unge gut fik sat ind. Som sin far – Radim Piroutek senior – så fik han noteret en scoring mod Rungsted, og i det hele taget har han taget store skridt i denne sæson. Han bliver spændende at følge.

TV2 Sport har omkring 30.000-35.000 seere til deres transmissioner fra dansk ishockey, og størsteparten af disse tuner ind på kanalen klokken 17.00 for med egne øjne at få svar på, om høgenes sejr var en enlig svale eller om kursen sættes mod spændende destinationer. Man kan næsten ikke vente.

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo
Scanel Logo Noborder