Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668

3 White Hawks points i midnatsforestilling

3 White Hawks points i midnatsforestilling

11.01.19

Uden sejr i de seneste 6 kampe, var der nok ikke mange der regnede med points til White Hawks, da holdet fredag aften stillede op i Bitcoin Arena mod Rungsted Seier Capital. Men som bekendt skal kampene jo spilles, før de er afgjort. Da kampen var færdig kort før midnat stod White Hawks med 3 fortjente points. 

Det var ellers lige før at der slet ikke ville blive en kamp. Værterne havde problemer med strømmen og kampen skulle sættes i gang senest klokken 22.00. Men med hjælp fra en nødgenerator blev kampen sat i gang lidt efter klokken 21:30, med 2 timers forsinkelse. 

Kampens første periode blev en målløs affære, hvor White Hawks var flittigst til at afslutte og skudstatistikken blev på 13-8 i White Hawks favør. 

White Hawks spillerne fortsatte takterne i anden periode og 7 minutter inde i perioden kunne Christopher Frederiksen give White Hawks en føring, efter assists fra Mads Larsen og Gorm Topholt. 

Der gik dog ikke mere end 3 minutter før der igen var balance på måltavlen. White Hawks havde netop overlevet 2 hele minutter i 3 mod 5, da Tim Daly fik udlignet til 1-1. Få minutter senere kom White Hawks igen i undertal og minuttet efter kunne samme Tim Daly give hjemmeholdet en føring. 

Med 2 hurtige scoringer og føring til hjemmeholdet efter et par White Hawks udvisninger, kunne man godt frygte at det skulle blive endnu værre. Men White Hawks spillerne stod sammen og fik kæmpet sig stærkt tilbage i opgøret. Det lignede dog en føring til hjemmeholdet efter anden periode, men netop som pausesignalet lød, fik David Friedmann udlignet til 2-2, efter assists fra Simon Grønvaldt og Alexander Bumagin. 

I tredje periode kom White Hawks bedst fra start og allerede i det andet minut sørgede Evan Jasper for en ny føring til White Hawks, her blev Alexander Bumagin og Cam Spiro noteret for assists. Den føring blev udbygget med yderligere et mål i kampens sidste minut. Her havde hjemmeholdet satset og spillede med en ekstra markspiller. Det var Kristian Jensen der stod for scoringen i det tomme mål, efter assist fra Dale Mitchell. 

Flot og kærkommen sejr til White Hawks spillerne. Flot at kunne bevare gejsten efter lang bustur og yderligere 2 timers forsinkelse. Stærk kommet tilbage efter først at have sat en føring over styr på udebane mod topholdet. Forhåbentlig var dagens kamp, det der skulle til for at komme tilbage på rette spor. Næste opgave er på tirsdag, igen på udebane. Denne gang går turen til Esbjerg. 

 

Kampen i tal:
Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks 2-4
(0-0)(2-2)(0-2) 

27:30 0-1 Christopher Frederiksen (Larsen & Topholt)
30:40 1-1 Tim Daly (Christensen & Olsson)
32:56 2-1 Tim Daly (Fiddler & Sarault) PP
40:00 2-2 David Friedmann (Grønvaldt & Bumagin)
41:12 2-3 Evan Jasper (Bumagin & Spiro) PP
59:43 2-4 Kristian Jensen (Mitchell) EN

Skudstatistik: 22-28 (8-13)(8-9)(6-6)

Udvisninger:
Seier Capital: 4x2 min.
White Hawks: 4x2 min.

Tilskuere: 1003

Hoveddommere: Mads Frandsen & Thomas Buchardt Andersen
Liniedommere: Andy Dalton & Simon Møllgaard

Guldsponsorer


Csm N.bank.logo B43db58462
Csm P.c.logo 3907d18f4a
Csm F.havn.logo 6c7496d668
UH Logo Bred Uskyg Cmyk Copy
Stena Line Logo
Frederikshavnkommune Logo

OBS ! Vores hjemmeside bruger cookies.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere, klik her.