|
Verdensklasse af Frederik Andersen
|
| ![]() |
White Hawks keeperen Frederik Andersen leverede en målmandspræstation i verdensklasse, da det danske landshold indledte VM med at slå en af favoritterne så klart som 4-1. Vel at mærke et finsk landshold der så sent som i sidste weekend vandt prestigefyldte LG Hockey Games i Stockholm, foran Tjekkiet, Rusland og Sverige.
Finnerne havde 37 afslutninger på Frederik Andersen, hvor af han altså kun lukkede det ene ind. Det var endda på en chance hvor Petri Kontiola mislykkedes med at løfte pucken, så den i stedet snød både ham og Frederik Andersen.
På backpladsen leverede Mads Bech Christensen også en fremragende præstation med stor sikkerhed. Han var inde i stort set samtlige boxplays og dem var der mange af, uden at det lykkedes finnerne at få scoret.














