Dato: 26-02-10
Læst: 896 gang(e)

PRESSEMEDDELSE: Mikkel og Martin Højbjerg forlænger med White Hawks

Elite Nord Frederikshavn A/S kan hermed glædeligt informere om, at tvillingerne Mikkel og Martin Højbjerg har skrevet en 2 årige kontrakt med White Hawks.


Begge brødre er en del af den meget store talentmasse, der i den grad har vist deres styrker på eliteholdet i Frederikshavn i denne sæson. De har begge vist, at de trods deres beskedne alder, sagtens kan være med på højeste niveau i Danmark. Sammen med den jævnaldrende Thomas Søndergaard, danner de i øjeblikket den yngste angrebskæde i AL Bankligaen. Kæden går internt under betegnelsen "Rip, Rap og Rup kæden".

Som tvillinger har de i mange år spillet i samme kæder og kender hinanden bedre end de fleste og det bliver meget spændende at følge dem i årerne fremover.

Begge spillere indgår i projekt 2014, og bliver en vigtig brik i bestræbelserne på at opfylde de målsætninger der ligger i projektet.

Vi glæder os til at følge begge spillere i White Hawks trøjen fremover.

Med venlig hilsen

 

Elite Nord Frederikshavn A/S
Mogens Andersen