Dato: 24-06-10
Læst: 853 gang(e)

PRESSEMEDDELELSE: Kim Petersen på kontrakt i White Hawks


Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at Kim Petersen har skrevet en 1+1 årig kontrakt med White Hawks.

Kim er 24 år og kommer fra Rungsted, hvor han i den forgangne sæson agerede som 2. målmand, men stod flere fremragende kampe i sidste sæson i AL-Bank Ligaen, hvor han bl.a. opnåede en bedre redningsprocent end 1. målmanden Johan Asplund.

Kim er meget seriøs og vil gerne udvikle sit målmandsspil og han vil uden tvivl forsøge at tage kampen op mod Frederik Andersen som 1 målmandsvalg.

Elite Nord Frederikshavn A/S er derfor stolte af at kunne hente et nyt målmandstalent til Frederikshavn og White Hawks står således særdeles godt rustet på målmandsposten for den kommende sæson.

Elite Nord Frederikshavn A/S forventer sig således meget af Kim og vi byder ham således velkommen til Frederikshavn White Hawks, hvor vi ved at han vil blive taget godt imod.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S