|
PRESSEMEDDELELSE: Tobias Kisum til White Hawks
Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at vi har skrevet en 2-årig kontrakt med 26-årige Tobias Kisum.
|
| ![]() |
Tobias Kisum er en teknisk dygtig forward der de sidste fire sæsoner har spillet i AaB Ishockey, hvor han er gået fra at være et stort talent til at være en profil i dansk ishockey.
Vi er rigtig glade for at Tobias har lyst til at prøve sine færdigheder af i Frederikshavn, hvor han uden tvivl får en vigtig rolle på vores hold. Det har således været lidt af en ønskespiller for os, da vi tror at han kan udvikle sig endnu mere under den kommende spillestil som vores cheftræner praktiserer.
Han har udover seks sæsoner i den bedste danske række også været i Sverige, hvor han har spillet for Leksand i fire år. Det blev til to kampe for Leksand i Allsvenskan og masser af kampe i Junior 18 og Junior 20 rækken i det svenske.
Der er ingen tvivl om at vi her får en spiller vi kan vente os rigtig meget af i Frederikshavn, og vi ser meget frem til samarbejdet med Tobias i de 2 kommende sæsoner.
Tobias vil spille med White Hawks trøje nr. 17
Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S













