|
PRESSEMEDDELELSE: Svensk stortalent til White Hawks
Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at man har skrevet kontrakt med svenske Alexander Ytterell for næste sæson.
|
| ![]() |
Alexander er kun 20 år, men har allerede i den forgangne sæson spillet hos Södertälje i den stærke Allsvenskan. Alexander, som er 182cm og vejer 80 kg, er en stærkt spillende back med store offensive kvaliteter. Han har en super spilforståelse og meget dygtige hænder, som gør ham rigtig stærk i powerplay som right skytte.
Vores kommende cheftræner forventer sig meget af Alexander, som har et kæmpe udviklingspotentiale.
Alexander kender Lars Ivarsson og ville rigtig gerne til Frederikshavn, da han tror at han kan udvikle sig rigtig meget under ham og i den danske liga, hvor han forventer at få rigtig meget istid.
Det er en spiller, som man forventer, vil spille i den svenske eliteserie indenfor 3 år – så der er ingen tvivl om, at han bliver en forstærkning på backsiden til næste sæson.
Alexander glæder sig meget til at komme til Frederikshavn, hvor han skal spille med trøje nr. 69
Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S












