Hovedsponsorer:
Guldsponsorer:
Dato: 26.05.2017
Læst: 3690 gang(e)

PRESSEMEDDELELSE: Ny dansk forward til Frederikshavn

Foto: Jan Korsgaard-kanut.dk

Det er med stor glæde vi i Elite Nord Frederikshavn A/S kan offentliggøre, at vi har skrevet en to-årig kontrakt med Kristian Jensen.

21-årige Kristian Jensen har fået sin ishockeyopvækst i Odense, men drog i en tidlig alder til Sverige. Her har han spillet juniorhockey i Luleå, inden han i sidste sæson vendte hjem til Danmark, hvor han repræsenterede SønderjyskE.

Han har været omkring alle de danske ungdomslandshold, og er en meget talentfuld forward, som vi ser, kan passe rigtig godt ind på holdet i Frederikshavn. Han er en fysisk og hårdtarbejdende spiller, der samtidig har et godt skud. En spiller, vi forventer vil udvikle sig yderligere under Mario Simionis vinger de kommende år.

Selv siger Kristian Jensen.

-Jeg har hørt en masse gode ting om Frederikshavn, og kender klubben godt. Jeg kender en del af spillerne på holdet, og tror på jeg kan udvikle mig yderligere ved at skifte derop. Så jeg glæder mig meget til at spille i Frederikshavn.

Vi ser meget frem til at byde Kristian velkommen i august, og glæder os over, at det er muligt at tiltrække dygtige unge danske spillere til klubben og byen.

Kristian Jensen vil optræde med nummer 11 på ryggen.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S