Hovedsponsorer:
Guldsponsorer:
Dato: 26-11-12
Læst: 2930 gang(e)

PRESSEMEDDELELSE: NHL spiller til White Hawks

Elite Nord Frederikshavn A/S kan med stor glæde offentliggøre at vi har skrevet kontrakt for resten af sæsonen med NHL centeren/vingen Zack Smith fra Ottawa Senators.


Zack er 24 år og er 188cm og vejer omkring 95 kg. Han har i den forgangne produceret 26 point i 81 NHL kampe for Ottawa Senators og har i alt spillet 152 NHL kampe. Derudover har han sin unge til trods produceret ikke mindre end 101 point i 169 kampe i AHL.

Zack beskrives lidt som en coming star i NHL og har således skrevet en 5 årig kontrakt med Ottawa Senators, så det er uden tvivl en meget stærk spiller vi snart kan præsentere på isen i Frederikshavn.

Efter at have takket nej til en del NHL spillere kunne vi simpelthen ikke denne gang takke nej. Det er en spiller med et stort drive og råstyrke som vi er blevet tilbudt, hvilket nøjagtig er hvad vi har kigget efter.

Da klubben i de sidste par uger fik tilkendegivet en fantastisk opbakning hos vore sponsorer til at hente en NHL spiller var en øjeblikkelig gevinst både sportslig og økonomisk en realitet. Zack er således finansieret 100% via en række forskellige sponsorer i vores Erhvervsklub.

Vi er meget stolte over denne opbakning fra vores sponsorer som har gjort det muligt at præsentere denne NHL spiller i Frederikshavn.

Kontrakten skal naturligvis først godkendes i Licensudvalget i DIU ligesom opholds- og arbejdstilladelse skal i hus.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S