|
PRESSEMEDDELELSE: Morten Lie tilbage i White Hawks
Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at Morten Lie har underskrevet en 1+1 aftale med White Hawks.
|
| ![]() |
Morten vender hjem efter et enkelt år i Herning, hvor han lavede 41 point i 54 kampe. Men ellers har Morten efterhånden spillet cirka 400 kampe i AL-Bankligaen med over 200 point til følge og har derfor en del rutine som han kan tilføre vores unge mandskab.
Dermed har White Hawks hentet endnu en spiller af egen avl hjem til Frederikshavn og Morten vil forhåbentlig blive en af de spillere som grundstammen skal bygges op over i de kommende år.
Med Mortens fantastiske speed og målfarlighed fortsætter White Hawks dermed trenden med spillerindkøb med base i fart i spillet, som man har savnet i den forgangne sæson.
Selvom Morten havde andre kontrakttilbud liggende er vi naturligvis glade for at Morten har valgt at vende hjem, og vi glæder os rigtig meget til at se ham i den sædvanlige White Hawks trøje med nr. 21.
Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S














