|
PRESSEMEDDELELSE: Mike Grey forlænger med White Hawks
|
| ![]() |
Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at man er blevet enig om en forlængelse af kontrakten med Mike Grey gældende for næste sæson.
Mike debuterede i sæsonen 92/93 og har siden spillet uafbrudt i den hvide trøje og har opnået imponerende 762 kampe og lavet omkring 500 points. Udover at Mike sætter klubrekord hver gang han er på isen, så har han spillet 169 landskampe.
Mike der fortjent har fået tilnavnet Mr. White Hawks skal med sin store rutine og holdhjerte forsøge at styre det unge mandskab frem mod en ligeså stor succes som i den forgangne sæson der sluttede med en flot 3. plads i grundspillet.
Selvom Mike først har fået kontrakten på plads nu har han alligevel vist sin store vilje og klubhjerte ved at deltage i sommertræningen på lige fod med alle andre.
Det er derfor med stor glæde at Elite Nord Frederikshavn A/S kan offentliggøre denne kontraktforlængelse med Mike til stor glæde for de mange fans i Frederikshavn.
Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S













