Dato: 23-06-10
Læst: 519 gang(e)

PRESSEMEDDELELSE: Jesper Jensen forlænger med White Hawks


Elite Nord Frederikshavn A/S kan med glæde offentliggøre at Jesper Jensen har forlænget sin kontrakt med White Hawks for næste sæson. Jesper havde en stor andel af White Hawks succes i den forløbne sæson med hele 41 point i grundspillet og 11 point i slutspillet. Den store succes betød også at Jesper Jensen blev belønnet med en udtagelse til A-VM landsholdet.

Jesper har været kontaktet af flere klubber i Sverige og i Danmark, men alligevel lykkedes det Elite Nord Frederikshavn A/S at blive enige med Jesper Jensen om en ny kontrakt.

Jesper kom til Frederikshavn som 16-årig og startede på en gymnasial uddannelse og var sideløbende på Nordjysk Sportscollege i Frederikshavn i 4 år. Jesper har lige siden været i en rivende udvikling og det bliver spændende at følge ham i årene fremover og ikke mindst i White Hawks for næste sæson.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S