Hovedsponsorer:
Guldsponsorer:
Dato: 11.05.2017
Læst: 4082 gang(e)

VIDEO: Mads Larsen og stærk canadisk målscorer til White Hawks

Som offentliggjort på ”live” udsendelsen i dag, kunne Mario Simioni fortælle at vi har skrevet en tre-årig kontrakt med Mads Larsen – som har haft en fin sæson i Allsvenskan i den forløbne sæson, som dog blev spoleret af et par skader i optaktsfasen. Det er en stærk dansk powerplay back som vi har fået på kontrakt, i skarp konkurrence med øvrige klubber i både ind- og udland. Hans seneste ophold i White Hawks var en stor succes både på og uden for isen, og da Mads gerne ville tilbage til White Hawks blev vi hurtigt enige om en længevarende kontrakt. Mads fuldender dermed vores back besætning for den kommende sæson, og vil igen få trøje nummer 41.

Derudover kunne Mario berette, at vi har skrevet kontrakt med 22 årige canadiske Anthony Deluca som kommer direkte fra den nordamerikanske universitetsliga CIS. Han er en stærk skøjtende spiller, og en naturlig målscorer, som vi tror på vil lave mange point i den danske liga. Han blev i den forgangne sæson ”rookie of year” og har tidligere i juniorligaen QMJHL været at finde i toppen af pointlisten, hver sæson. Han vil blive iført trøje nr. 91.

 

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

 

Har du ikke Facebook, kan du se hele transmissionen på nedenstående video. Eller via Youtube.

Flash is required!