Hovedsponsorer:
Guldsponsorer:
Dato: 23.03.2017
Læst: 2575 gang(e)

Granly Hockey Arena er et frederikshavnerfort

Af Jesper Larsen

Det kan godt være, at Esbjerg Energys fanfraktion kalder sig Yellow Inferno, men der var mildt sagt ikke meget inferno over det hold, de var dukket op i Frederikshavn for at støtte. Frederikshavn White Hawks vandt en soleklar og såre fortjent sejr over Energys danske mestre, og så må der have været meget stille i bussen på vej hjem til Vestjylland.

Man kan altid diskutere, om forskellen på to holds præstationer skyldes styrke hos det ene eller svagheder hos det andet. Men i tirsdagskampen – den første semifinale mellem White Hawks og Energy – var der ikke noget at komme efter. Jeg noterede i referatet fra kampen, at man sagtens kunne få øje på esbjergensernes styrke, den meget omtalte og frygtede offensiv. Den viste sig især frem i kampens start, og man imponeredes blandt andet af den speed, som Brock Nixon, Jared Knight, Carson McMillan og Sune Hjulmand kom med. Men det var kun en overgang. For efter nogle indledende minutter, hvor man frygtede en udescoring, så satte høgene sig fuldstændigt på kampen. Som i helt og aldeles. Sport er meget subjektivt. Det handler om øjnene, der ser. Og mine øjne så den bedste White Hawks-præstation i denne sæson. Der har ellers været nogle stykker – især i den senere tid – men Esbjerg Energy blev udspillet efter alle kunstens regler, og i virkeligheden var sejren for lille. Hvis alt var gået op i en højere enhed – og jeg er seriøs nu – så havde Energy slet ikke scoret, for målene, de fik, var foræringer, man godt kunne have undgået, og White Hawks ville til gengæld have lavet nogle stykker mere. Og så kan du selv lave regnestykket. Det var i realiteten, dér vi var. Og man forestiller sig jo at, Energy-coach Mark Pederson og assistent Thor Dresler har vendt skråen i munden en ekstra gang. De har en større opgave foran sig, end de sandsynligvis havde ventet.

Vi kommer ikke uden om Kristoffer Lauridsen. Veloplagt, iderig og pågående. Når det kniber – og det gør det en gang imellem for alle hold – så har man brug for spillere, der tager sagen i egen hånd. Leverer det uventede og individuelle. Den slags gør Lauridsen, og han viste det igen i tirsdags. Det bedste eksempel er faktisk det første mål, som kom efter at et powerplay var på vej til at fuse ud. Pludselig transporterer han pucken selv hele vejen til målet, og som det mest naturlige i verden bliver den sat ind i krogen. Så var man i gang, og foran 1-0 er betingelserne pludselig helt forandrede og noget nemmere. Det er dén betydning, spillere med store individuelle kvaliteter har. Og så er det også på sin plads at nævne Luka Vidmar. Han har nu i nogle kampe været Mario Simionis kanin, som røg op af hatten på den noget uventede plads som forward. På pressepladserne blev der summet tvivlende, da man så høgenes holdopstilling med Vidmar som forward, men forsøget – hvis det er et forsøg – er blevet til en stor succes. I tirsdags kunne Vidmar lægge yderligere tre point til dem, han allerede har lavet, og i playoffs er han nu oppe på otte point. Det er ret solidt.  

Tænk lige over denne: White Hawks har ikke tabt i Esbjerg siden 2015! Man har seks på hinanden følgende sejre i Granly Hockey Arena, og det er faktisk noget. Nogen sagde til mig forleden, at Scanel Hockey Arena er ved at udvikle sig til et gedigent fort. Især med den tilskueropbakning, der har været til de seneste kampe. Nå ja, antallet har ikke været imponerende, men de tilstedeværendes evne til at larme har været helt i top. Men man kan jo også have en vis pointe i at påstå, at Granly Hockey Arena er et frederikshavnfort. Og det er såmænd så enkelt, som det overhovedet kan være: står det til alle os småkoleriske hockeuentusiaster med hang til nervøse trækninger, så må høgene meget gerne forsvare den statistik.

Og så er det ellers bare med at vente utålmodigt på, at det bliver fredag aften. Har du bare en snert af interesse for, hvordan denne by og dens helte fører sig frem, så er du stillet over for kun to valg. Enten parkerer du skinkerne i nærheden af stuens bedste stol og ser Simionis udvalgte gebærde sig på TV2 Sport, eller også tager du turen til det vestjyske og konstaterer det hele ved selvsyn. Fra klokken 19.30 og et par timer frem er alt andet sekundært. Høgene har en pragtpræstation at følge op på. Man krydser alt for, at det sker. Boom chakalaka, for en lille udesejr.