Hovedsponsorer:
Guldsponsorer:
Dato: 03.04.2017
Læst: 2782 gang(e)

Forbudt-for-børn-gyser venter

Hvis man slår ordet moral op i en dansk ordbog, så får man en forklaring, der er langt ude. Det burde have været meget mere simpelt. Der kunne bare have stået Frederikshavn White Hawks. For præstationen i Granly Hockey Arena søndag aften som White Hawks leverede mod et Esbjerg Energy-hold, der med en sejr kunne kvalificere sig til årets Metal Liga-finale, havde lige præcis dét: moral. Høgene var langt, langt nede i sækken. Overtidsdramaet og det kedelige nederlag efter få minutters spil fredag aften, kunne have spoleret en hel sæson, og det var vel ikke langt fra sandsynligt, at man tog til Esbjerg med hængende hoveder og optimismen pakket langt væk. Muligvis. Men man kan ikke være længere væk fra virkeligheden. For Esbjerg snørede aldrig ordentligt til, og i stedet viste frederikshavnerne sin egen udgave af ægte finsk sisu og kæmpede med alt, hvad man havde. Og til sidst gav det så en helt vidunderlig forfriskende 4-3 sejr. Halleluja, we´re still alive.

Og nu kan Hitchcock, Wes Craven, Carpenter og alle andre anerkendte gyserinstruktører godt gå hjem og lægge sig. De vil aldrig kunne matche dét set-up, som Scanel Hockey Arena i morgen danner ramme om. Det bliver forbudt for børn, det bliver ekstatisk, og det er nok en god ide at huske sine hjertemagnyler. White Hawks hev hjemmebanefordelen tilbage, og tirsdag aften – i et forhåbentligt fyldt hjemmeisstadion – kan man sikre sig den første finaleplads siden 2013. Det kræver en sejr over Esbjerg Energy, og det kræver samtidig, at man bryder den underlige trend, de to hold har haft med at slå hinanden på udebane. Det kan man sige en hel masse om, men på samme måde som slutspillet er noget helt særligt, så er den sidste og afgørende kamp i en serie også altid sin egen. Mange faktorer spiller ind, og alt forudgående bliver sekundært. Og så vil jeg bare alligevel helt forsigtigt konstatere, at godt nok har White Hawks tabt tre kampe til Energy i denne serie og to af dem var på hjemmebanen i Scanel. Men man er ubesejret mod Esbjerg på en tirsdag...

Det var energiske og altid godt kæmpende Nick Olesen, der satte høgene i gang i Esbjerg søndag aften. Han stred sig igennem et uopmærksomt esbjergensisk forsvar og fik lov til at skovle sin egen retur i kassen. Den slags slidermål – og energien bag - har det med at smitte, og hjemme foran skærmen fornemmede man tydeligt, at White Hawks fik vinger af at få det første mål. Det er ulideligt at tænke på, hvad der var sket, hvis det var faldet den anden vej. Og det er også ligegyldigt, for foran 1-0 kunne høgene gå til pause med optankede optimismedepoter, og den anden periode blev endda endnu bedre. To scoringer, der kom hurtigt efter hinanden, lukkede næsten kampen. Energy –der i øvrigt aldrig giver op, og næsten er verdensberømte i Danmark for at kunne noget til allersidst – satte en vild slutspurt ind. Heldigvis blev det ved lige ved.

Vi bliver mange i morgen. Rigtigt, rigtigt mange. Og for pokker, hvor håber man, at nationalmelodien igen skal lyde i Frederikshavn på fredag. I givet fald har White Hawks nemlig sendt Esbjerg Energy tilbage til det vestjyske med et nederlag. Publikum har en rolle at spille, og det er den samme som i fredags. De har et hold at støtte. Kom så, White Hawks. For hel….da.