|
AL-Bankligaen: Odense Bulldogs - White Hawks
I morgen spiller White Hawks den sidste kamp i grundspillet. Turen går til Odense, hvor der ikke står meget på spil.
|
| ![]() |
Ofte har den sidste kamp i grundspillet været et vigtig kamp om points for at opnå en bestemt placering. Hvem husker ikke sidste grundspilskamp forrige år mod SønderjyskE, hvor White Hawks kom i kvartfinalen ? Efter straffeslag!
I morgendagens kamp står det intet på spil, i hvert fald ikke placeringsmæssigt. White Hawks er sikre på en flot tredjeplads, men kampen i morgen bliver sæsonens sidste for Odense Bulldogs. - Selvom der ikke står noget på spil, skal vi nok ikke regne med en omgang ”Hawaii-hockey” - Odense Bulldogs vil helt sikkert gerne slutte sæsonen af med manér på hjemmebanen, men White Hawks skal have prøvet de sidste ting af inden lørdagens første kvartfinale i Scanel Hockey Arena.
Selvfølgelig tager White Hawks ikke helt til Odense for at tabe med vilje. Omvendt gælder det om at komme helskindet igennem kampen uden skader og karantæner. Så mon ikke at cheftræner Henrik Christiansen heller vil finpudse spillet inden kvartfinalen, frem for at se så meget på resultattavlen? - Efter en skadespause (brækket håndled) er tomi Jokinen atter klar, han ser ud til at gå ind i en angrebskøde med Morten Smedegaard og Mads Aagaard.
Christian Nordentoft er tvivlsom med en lyskenskade.
Aftens højdepunkt bliver valget af modstanderen i kvartfinalen.
Seneste 3 kampe mellem Odense Bulldogs og Frederikshavn White Hawks:
15.01.10 Frederikshavn White Hawks – Odense Bulldogs 6-1
01.12.09 Odense Bulldogs – Frederikshavn White Hawks 1-2 (OT)
20.10.09 Frederikshavn White Hawks – Odense Bulldogs: 5-3
Seneste 3 kampe, Odense Bulldogs:
28.02.10 Rødovre Mighty Bulls – Odense Bulldogs 8-1
26.02.10 Hvidovre Ligahockey – Odense Bulldogs 3-1
23.02.10 Odense Bulldogs – AaB Ishockey 6-4
Seneste 3 kampe, Frederikshavn White Hawks:
26.02.10 Frederikshavn White Hawks – SønderjyskE 5-2
23.02.10 Hvidovre Ligahockey – Frederikshavn White Hawks 3-2
21.02.10 Frederikshavn White Hawks – Rungsted Cobras 7-0














