|
2 danske nederlag
|
| ![]() |
Søndag eftermiddag tabte det danske landshold 6-1 til de forsvarende verdensmestre fra Rusland. Danmark fulgte ganske godt med i de første 2 perioder, hvor russerne have arbejdet sig frem til en 3-1 føring. I tredje periode kørte russerne over danskerne og vandt samlet 6-1. Det var Mads Christensen der stod for den enlige danske scoring. White Hawks spilleren Frederik Andersen stod i målet, mens der igen var over 20 minutters spilletid til Mads Bech Christensen. Den sidste White Hawks spiller i truppen Jesper Jensen, fik spilletid i tredje periode.
Mandag aften spillede Danmark den sidste kamp i mellemspillet mod Hviderusland. Allerede inden kampen blev det klart at Danmark ville avancere til kvartfinalerne, da Finland havde besejret Slovakiet. Om det var den sikre kvartfinaleplads der gjorde at danskerne ikke spillede deres bedste kamp skal være usagt. Men Danmark tabte kampen 2-1. Mads Bech Christensen bliv i øvrigt kåret til bedste danske spiller i kampen.
Hvem Danmark skal møde i kvartfinalen afgøres først i morgen. Det kan blive enten Schweiz, Sverige eller Tjekkiet.














