Frygten for at tabe blev i aftens kamp afløst af modet til at vinde. En fortjent og tiltrængt sejr over Herlev Ealges og White Hawks lægger nu maksimalt pres på Rødovre med to sejre i træk. En stærkt spillede Robin Johansson, flankeret af et godt indstillet White Hawks hold, var den afgørende faktor i dag. Optakten til Aalborg Pirates fredag er startet

Frederikshavn White Hawks – Herlev Eagles 4-2 (0-0, 2-2, 2-0)

Dagens kampreferat starter ved anden periode grundet nogle trafikale problemer. Om det var et dårlig tegn på resten af kampen skulle vise sig når anden og tredje periode var færdigspillet. Kampen kunne også betegnes som andendagsgildet, eftersom White Hawks hentede tre meget vigtige point i Herlev i søndags. Kunne de hårdtprøvede vendelboer hente endnu en sejr i aftens kamp, kunne de måske begynde og ane lidt lys for enden af tunnelen.

Rasmus Lahnaviik havde første periodes største chance og ellers var det en jævn og chancefattig periode, hvor begge hold ikke gjorde meget væsen af sig.

Hjemmeholdet startede anden periode i undertal. Det var så netop det der skulle til for at komme først på måltavlen. Målet faldt efter Herlev havde fået pucken flyttet hurtigt rundt i White Hawks zone, og til sidst formåede de gulblussede sjællændere at spille Tobias Åhström helt fri, der med et velplaceret trækskud udplacerede Galansky til stillingen 1-0 Herlev. 3 minutter inde i perioden hævede kampens hoveddommer armen på en Hooking kun han så. Undertal igen og White Hawks var tvunget til at arbejde ekstra hårdt igen for ikke at komme yderligere bagud.

Herlev viste sig utroligt effektive i Powerplay og knap 30 sekunder inde i overtalsspillet, satte Jerry Välipirtti et relativt ufarligt slagskud afsted mod Galansky fra Blueline, men pucken ramte Galanskys
benskinne og gik i mål. Det var virkelig op ad bakke nu for Høgene og kunne de finde det der skulle til for at spille sig tilbage i kampen. Heldigvis har White Hawks Sebastian Brinkmann, der indtil videre har spillet en rigtig god sæson for landets nordligste ishockeyklub. Todd Winder fandt en hurtig Brinkmann, der kunne sende pucken ind bag Erik Hanses til stillingen 2-1 til Herlev. Herligt modsvar til Herlevs to lette føringsmål.

Målet tændte noget i White Hawks og de fik sat lidt pres på Herlev men den helt store åbne mulighed lod vente på sig. Langsomt fik Herlev ”afvæbnet” hjemmeholdet og spillet blev meget lige. En klokkeklar udvisning til gæsternes Hakon Nilsen for Interference fik White Hawks i Powerplay. Netop Powerplay skulle vise sig at være et vigtig våben denne aften. For i overtal hamrede svenske Pontus Englund det uredlignende mål i kassen bag Hanses. Kampens tredje Powerplay mål. Og umiddelbart efter Herlev blev fuldtallige, slap Robin Johansson igennem og var tæt på at overliste Hanses og give White Hawks et førinsmål og skøjte til pause på.

Skulle tredje periode bruges til at finde en vinder af kampen, så måtte det selvfølgelig gerne være White Hawks. Tre point ville lune rigtig godt i regnskabet og lægge pres på Olaf Eller og Rødovre. Skulle de tre point havne i Høgereden, så gjorde kampens hoveddommer vilkårene en smule vanskeligere, da de endnu engang dømte en noget tynd udvisning for Hooking, denne gang på Christopher Frederiksen. Men det stoppede ikke her. Et minut senere kom kampens hoveddommer atter i fokus, da de denne gang takserede Gorm Topholts tackling som værende en hævnagt.

Det var nu fem og tre i Herlevs favør, og White Hawks havde virkelig ryggen mod muren i en afgørende fase af kampen. Men undertalsspillet fungerede rigtig godt og White Hawks blev fire spillere på isen. Herlev havde svært ved at få etableret noget i White Hawks zone og Herlev måtte se hjemmeholdet blive fuldtallig, Gået stået imod trods hårde odds. Kampen manglede på ingen måde intensitet og der var masser af nærkampe. Robin Johansson var tæt på at slide sig fri men hans afslutning kom fra en vanskelig vinkel. Efterfølgende fik Johansson sin stav slået ud af hænderne men uden dommeren så det som en forseelse til stor frustration for hjemmepublikummet, som gjorde hvad de kunne for at bakke spillerne op på isen.


Halvvejs i perioden fik Herlev en stor chance, da Oliver Arle Östergren var tæt på at få prikket pucken ind ved stolpen hos Galansky, men den strøg lige forbi. Selvom spillet lå og bølgede lidt frem og tilbage, og chancer til begge hold, så var der en lille smule nervøsitet at spore hos hjemmeholdet. Frygten for at tabe lå og ulmede lige under overfladen. Det kræver mod at vinde de svære og tætte kampe, for det handler ofte om at tage initiativ og ikke bare stille sig ned, lukke øjene og håbe for det bedste. Det initiativ tog White Hawks og med 3 minutter igen af perioden fik Robin Johansson taget til at løfte sig i Nordjyske Bank Arena, da han fik sat en puck ind bag Hanses i Herlevmålet. En uhyre vigtig scoring og dejligt at frygten for at tabe blev afløst af lysten og modet til at vinde.

Herlev tog en Time-out og satsede nu butikken på at få udlignet. Målet stod gabende tomt i Herlevs ende med et halvandet minut tilbage af perioden. Et gabende tomt mål var dog for stor en fristelse for Jonas Jakobsen der lukkede og slukkede kampen til scoringen 4-2. Jublen kunne bryde ud og White Hawks bare tredje sejr i sæsonen var en realitet.

Tilskuere: 1030

 


Video: Jonas Jakobsen White Hawks møder igen Herlev. Kan man følge udesejren op?